Krav og vilkår for Udviklingskautionen

Hvor meget dækker EKF?

EKF kan kautionere for op til 80 % af bankens tabsrisiko på kreditten. 

Hvad koster en Udviklingskaution?

EKF tager en præmie for at udstede en Udviklingskaution. Prisen fastlægges ud fra aktuelle markedsvilkår, dog minimum nedenstående procentsatser alt efter virksomhedens kreditrating:

RATING MINIMUMSPRÆMIE P.A.

A             0,8 %

BBB         1,2 %

BB           2,0 % 

B+           3,8 %

B-            6,3 %

Herudover skal du betale renter og omkostninger til din egen bank for din kredit. Din bank kan oplyse dig om den samlede pris.

Hvem kan få en Udviklingskaution?

Du kan få stillet en Udviklingskaution, hvis din virksomheds eksportomsætning udgør minimum 20 procent af den samlede omsætning i seneste årsregnskab. Eksport omfatter også omsætning til danske eksportvirksomheder eller udenlandske turister.

Hvis din virksomhed ikke opfylder kravet i dag, men der er en plan for forøgelse af jeres eksport eller du har en konkret eksportordre, så kan EKF vurdere, om der alligevel kan udstedes en kaution.

Hvor stor Udviklingskaution kan man få?

Der er intet maksimal eller mindstebeløb.

Hvor lang tid kan en Udviklingskaution løbe?

EKF kan tilbyde Udviklingskaution med en løbetid på op til tre år. Efter 3 år, kan banken ansøge om at få den forlænget. Kautionen kan være længere end tre år, hvis der f.eks. er tale om kaution for en kredit, der anvendes til en konkret ordre.

Ved anlægsinvesteringer vurderes løbetiden på kautionen med baggrund i aktivet, der skal finansieres.

Krav til miljø og social bæredygtighed

Hvis kautionen er DKK 25 mio. eller større, laver vi en vurdering af, hvordan din virksomhed arbejder med miljø og menneskerettigheder. Vurderingen sker ved, at EKF kontakter dig og får indblik i virksomheden.

Læs også