
Tilbyd din kunde finansiering til store millionordrer og stå stærkere
Det kan vi tilbyde
Krav til forretningen
Sådan fungerer en Køberkreditgaranti
Køberkreditgarantien giver danske eksportvirksomheder bedre muligheder for at tilbyde en kunde i udlandet langfristet finansiering til en konkret eksportordre. Flere danske eksportører bruger finansieringsløsningen som et ekstra salgsargument, når de er ude i verden.
Med en Køberkreditgaranti garanterer EKF betalingen overfor en bank, som giver den udenlandske kunde et lån, de kan betale dig med. Med garantien har banken sikkerhed for at få sine penge tilbage, fordi EKF betaler erstatning til banken, for eksempel hvis den udenlandske køber ikke kan eller vil betale, hvis der ikke kan føres penge ud af landet, eller hvis der opstår krig i landet.
Sådan får din køber finansiering med en Køberkreditgaranti

Du vil give din kunde lang finansiering
Din kunde vil placere en ordre hos dig og ønsker også en medfølgende finansiering. Du vil gerne hjælpe din kunde, og sammen finder I en bank, som er interesseret i at finansiere ordren, typisk en større dansk eller international bank, som kan tilbyde lavere rente og længere kredittid, end kunden kan få hjemme.

Banken vil have sikkerhed
Banken er villig til selv at tage noget risiko på forretningen, men vil også have risikoafdækket dele af finansieringen. Det er her, EKF kommer ind i billedet.

EKF kreditvurderer din kunde
Banken kontakter EKF, som vurderer kundens kreditværdighed og den politiske risiko i kundens land.

Papirarbejdet
Hvis EKF kan godkende kunden og landet, skal banken lave en ansøgning, som EKF herefter behandler. Det indebærer også, at du skal udfylde nogle dokumenter. EKF laver desuden en risikovurdering af miljø og menneskerettigheder på forretningen.

Tilbud
EFK udsteder et tilbud med en løbetid på et halvt år, som banken kan udnytte, når og hvis den samlede finansiering falder på plads.

Så er vi klar
EKF udsteder en Køberkreditgaranti til banken, og du kan levere ordren og få din betaling med det samme. Kunden afdrager på lånet til banken, men som eksportør har du ingen finansieringsrisici, da du ikke er part i finansieringen.
