Serbien spiller russisk roulette


Serbiens afvisning af økonomiske sanktioner mod Rusland efterlader landet i en isoleret position. Samtidig står de økonomiske problemer i kø, og landet fik derfor i sidste uge hjælp fra uventet kant.

Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF

Serbien er landet, der går sine egne veje. Hvor stort set alle andre lande har givet Rusland den kolde skulder efter angrebet på Ukraine, så har Serbien opretholdt det historisk tætte forhold til det store land mod øst.

Ingen sanktioner

Serbien er således et af få lande, der ikke har indført økonomiske sanktioner mod Rusland, og hvor de diplomatiske forbindelser er blevet opretholdt. I maj indgik Serbien en tre-årig aftale med Rusland om billige gasleverancer, og for få uger siden var en serbisk delegation på besøg i Moskva. Den serbiske indenrigsminister benyttede den lejlighed til at kalde EU-sanktionerne mod Rusland for hysteriske. Også Serbiens præsident, Aleksander Vucic, som er den dominerende skikkelse i serbisk politik samt landets de facto leder, er kendt for sin positive indstilling over for Rusland.

EU-kandidat

Det serbiske flirteri med Moskva er dog ikke uden konsekvenser. For mens Serbien med den ene hånd rækker ud mod russerne i øst, rækker den anden hånd mod vest og den rigdom et eventuelt EU-medlemskab kan føre med sig. Landet har nemlig været i optagelsesforhandlinger med EU siden 2014 og er derfor i gang med en omfattende harmoniseringsproces, så landets demokratiske institutioner kommer på niveau med EU’s standarder.

Derfor er man i Bruxelles også rasende over, at serberne ufortrødent fortsætter samarbejdet med russerne. EU har bedt serberne om at ’revurdere’ det økonomiske samarbejde med russerne. Det betyder på diplomatsprog, at EU ikke vil acceptere, at serberne spiller på to heste, samt at samarbejdet med russerne mindsker udsigterne til et EU-medlemskab.

Høje renter

Serberne kunne ellers p.t. godt bruge den økonomiske hjælp, et EU-medlemskab medfører. Selv om landet gennem en årrække har gennemført reformer, der har forbedret det makroøkonomiske udgangspunkt, er landet udfordret af den globale energikrise og uroen på de finansielle markeder.

Landet har en moderat statsgæld på ca. 53 pct. af BNP, men halvdelen af gælden er i fremmed valuta, hvilket betyder, at Serbien er relativt sårbart over for de internationale investorers appetit på landet. I usikre tider som nu navigerer investorerne nemlig mod sikre havne, og derfor er de søgt væk fra ’emerging markets’ som Serbien. Det har betydet, at renten på landets mest likvide statsobligationer er tredoblet på bare et år fra ca. 2 pct. til over 6 pct., hvorved det er blevet væsentligt dyrere at refinansiere statsgælden.

Hjælp fra uventet kant

Som følge af de økonomiske udfordringer har Serbien fået hjælp fra uventet kant. Landet fik nemlig i sidste uge et lån på 1 milliard dollars fra De Forenede Arabiske Emirater på fordelagtige betingelser. Det rige olieland låner jævnligt ud til andre lande som led i en strategi om at øge sin indflydelse internationalt. Samtidig har Serbien anmodet Den Internationale Valutafond, IMF, om en lånefacilitet, som Serbien kan trække på, hvis det skulle blive nødvendigt.

Landet har en moderat statsgæld på ca. 53 pct. af BNP

Høj inflation

Med den nye hjælp burde Serbien kunne overholde sine eksterne forpligtelser uden problemer. Den serbiske befolkning mærker dog stadig et pres på pengepungen, for med 13 pct. inflation har Serbien et af de højeste inflationsniveauer i Europa. Serbien er nettoimportør af energi, og de stigende energipriser er stærkt medvirkende til den høje inflation.

Det er dog ikke kun energipriserne, der bidrager til inflationen. Serbien fører en de facto fastkurspolitik over for euroen og kan derfor kun i begrænset omfang bruge pengepolitikken til at dæmpe inflationen. Derfor smitter den inflationære pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank af på forholdene i Serbien – en situation, vi i øvrigt kender til i Danmark. Serbien har dog mere fleksibilitet, da fastkurspolitikken ikke er formaliseret på samme måde som i Danmark.

De aktuelle udfordringer bør ikke afholde danske virksomheder fra at gå ind på det serbiske marked. Serbien har stadig relativt høj vækst, og landet ligger tæt på Danmark. På den længere bane beror potentialet for danske virksomheder dog i høj grad på, om Serbien indlemmes i EU eller fortsætter det russiske flirteri.

Læs mere