Qatars nære fremtid er lysegrøn som VM’s fodboldbaner

Historiens mindste VM-værtsnation har den seneste måned demonstreret sin enorme økonomiske rigdom. I forhold til andre olie- og gasøkonomier ser landets fremtid lys ud.

16-12-2022

Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF

VM-trofæet foran stadium 974 i Doha, Qatar

Immigrantarbejdere, LBQT-rettigheder og airconditionerede stadions, der pilles ned efter VM. Slutrunden har også handlet om mange andre ting end fodbold. Men hvorfor er Qatar så rigt, og hvad er de økonomiske fremtidsudsigter for det lille land, der i disse dage er på alles læber?

Rig, rigere og rigest

Qatar er verdens femte rigeste land målt på BNP per indbygger og er dermed markant rigere end Danmark. Rigdom har dog ikke altid ligget i kortene for ørkenstaten, der indtil 1971 var et britisk protektorat.

Dengang ernærede den lille befolkning – der i dag er vokset til 300.000 statsborgere samt 2,5 mio. udenlandske arbejdere – sig primært af fiskeri og perledykning. Det ændrede sig, da myndighederne i samarbejde med olieselskabet Shell opdagede verdens største naturgasfelt ud for Qatars kyst samme år som uafhængigheden.

LNG-eksport

Opdagelsen førte ikke til øjeblikkelig rigdom. Der var nemlig ingen omkostningseffektiv måde at eksportere gassen på, fordi Qatar ligger så isoleret. Derfor valgte man i stedet at satse på olieeksport, selv om landets oliefelter ikke er specielt store. Det ændrede sig imidlertid i 1990’erne, hvor det var blevet billigere at omdanne naturgas til flydende form, såkaldt LNG (liquified natural gas), hvorved gassen kan transporteres på skib.

Samtidig satsede den dengang nye emir, der siden er blevet afløst af sin søn, massivt på at udbygge Qatars LNG-infrastruktur. I 1996 begyndte Qatar sit gaseksporteventyr, og ti år senere blev landet verdens største gaseksportør. Gassen blev primært solgt på de asiatiske vækstmarkeder, for Qatar kunne ikke konkurrere med billig russisk gas på det europæiske marked.

Geopolitik

Gaseventyret medførte en massiv økonomisk vækst. Samtidig begyndte landet at positionere sig på den internationale scene. Qatar Airways og tv-stationen Al-Jazeera blev begge stiftet i 1990’erne. I samme årti byggede USA den største amerikanske militærbase i hele Mellemøsten i netop Qatar.

Qatars store armbevægelse har dog ikke altid vakt begejstring i de arabiske nabolande, og i perioden 2017-2021 var Qatar involveret i en større diplomatisk disput med nabolandene, som bl.a. krævede Al-Jazeera lukket.

Diversificering

LNG-eventyret har også medført økonomiske udfordringer. Landet er blevet så afhængig af gas-eksport, der udgør op imod 3/4 af statens indtægter, at diversificering har stået øverst på styrets ’to-do’-liste længe. I 2005 blev den statslige investeringsfond oprettet, som er en pendant til den norske oliefond.

Fonden har i dag aktiver for 450 milliarder dollars, svarende til 1,5 millioner dollars per statsborger. Fonden ejer helt eller delvist bl.a. fodboldklubben Paris Saint Germain, Shell, Harrods, Volkswagen, Heathrow lufthavn og er den største ejendomsinvestor i London.

Qatars primære indtægtskilde er dog fortsat gas, og landet har de seneste år investeret massivt med henblik på at øge produktionen. Satsningen på LNG har dog ikke været uden risiko. Eftersom gas er et fossilt brændsel og udleder store mængder CO2 går det imod den grønne bølge. Hertil kommer, at markederne indtil for nyligt var mættede med gas.

Nordamerika er i praksis selvforsynende med energi, og Europa har fået sin gas fra Rusland. Krigen i Ukraine har dog ændret dette, og med ét er Qatars gas kommet ind i varmen. Energiafhængige lande er derfor begyndt at flokkes om Qatar for at lave energiaftaler. I november indgik Kina en 27-årig gasaftale med Qatar. Og i samme måned indgik Tyskland – der ellers har været en af de største kritikere af både VM og drivhusgasser – en 15-årig gasaftale, der starter i 2026.

Dermed ser fremtiden lysegrøn ud for den lille ørkenstat, for med den fornyede efterspørgsel efter gas kombineret med den store investeringsfond er Qatar bedre rustet end dets nabolande. Spørgsmålet er dog, hvor længe Qatar kan ride videre på gas-bølgen, for selv om gas p.t. er i høj kurs og selv om landet har en enorm fondsreserve, vil Qatar i sidste ende skulle finde nye indtægtskilder, i takt med at verden går væk fra fossile brændsler.