Kroningen i Beijing
Kina kan se tilbage på mere end fire årtiers uafbrudt fremgang, når præsident Xi Jinping denne søndag på det nærmeste bliver kronet til kejser af Riget i Midten. Men udfordringerne står i kø for præsidenten, og spørgsmålet er, om succeshistorien kan fortsætte?
13-10-2022
Af Peter Toft, deputy director, EKF Danmarks Eksportkredit
Præsident Xi JinpingDet er ikke kun i London, at der forberedes en kroning i pomp og pragt. Også i den kinesiske hovedstad Beijing er der hektiske forberedelser til en veritabel kejserkroning af siddende præsident Xi Jinping. Den forventede udpegelse af præsidenten til en uhørt tredje 5-års embedsperiode er i strid med traditionen efter Deng Xiaoping.
Udpegelsen er blevet mulig efter, at Xi sikrede en forfatningsændring i 2018, som gjorde det muligt for kinesiske præsidenter at sidde længere end de sædvanlige to embedsperioder. I princippet kan præsidenten nu blive siddende, så længe han vil. Selve ”kroningen” sker efter alt at dømme på det kommunistiske partis 20. kongres, der finder sted på søndag.
Xi Jinping vil regere over et Kina, der er økonomisk og politisk forvandlet over de sidste mange årtier. Det er en forvandling og et væksteventyr, som danske virksomheder også har deltaget i med betydelig lokal tilstedeværelse og voksende eksport. Kina er i dag Danmarks 5. største danske eksportmarked på niveau med Storbritannien og Norge, for danske brands klarer sig godt i Kina med ry for kvalitet og sikkerhed.
Mørke skyer er dog trukket op over det kinesiske økonomiske mirakel i de senere år, og i Den Forbudte Bys lange korridorer hvisker man måske om, hvorvidt præsident Xi kommer til at herske over lige så meget fremgang fremover.
En kovending og en succeshistorie
Startskuddet til Kinas økonomiske mirakel gik, da den moderate fløj i kommunistpartiet med Deng Xiaoping i spidsen gennemførte et opgør med Maos arvinger i firebanden efter Maos død i 1976. Herefter gennemførte Deng og reformtilhængerne en politisk kovending, der introducerede kapitalisme og åbnede det kommunistiske land imod verden.
Reformerne har sendt Kina fremad som verdens ubestridte økonomi nr. 2 efter USA. Landet har således under det kommunistiske partis markedsorienterede reformprogram udviklet sig til et gigantisk hjemmemarked med 1,4 mia. forbrugere i den globale mellemindkomstklasse. Økonomien er i høj grad vokset på bekostning af både miljø og klima, men økonomien er langsomt ved at blive grønnere. Kina er nu også verdens største marked for vedvarende energikilder som sol- og vindenergi og er selv en stor producent af solceller og vindturbiner. På udvalgte områder er Kina kommet på teknologisk omgangshøjde med de mest udviklede lande og er endda på vej til at blive førende på enkelte områder fx selvkørende biler og kunstig intelligens.
Supermagt i modvind
Men selvom Xi Jinping kan sole sig i glansen af det økonomiske mirakel, så melder spørgsmålet sig: Kan succeshistorien fortsætte? Her skygger en del mørke skyer for solen sammenlignet med tidligere.
På den korte bane skal der findes en vej ud af nultolerancepolitikken over for Covid-19. I modsætning til stort set alle andre lande, har Xi fastholdt en nultolerancepolitik over for pandemien, og store dele af landet lukkes fortsat ned, når smitteudbrud opstår. Det har ramt økonomien hårdt og svækket tilliden til Kina som investeringsland. Problemet er i høj grad en ringe vaccineindsats med egne mindre virksomme vacciner og for lille vaccineaccept i befolkningen, herunder de ældre.
På mellemlang sigt truer et gældsbjerg og en finansiel krise. Siden finanskrisen i 2008-2009 har Kina ført en meget lempelig pengepolitik for at holde den økonomiske damp oppe på politisk bestemte målsætninger for BNP-vækst. Prisen er en meget høj kreditvækst, hvor den samlede gæld nu udgør næsten 300% af bruttonationalproduktet. De underliggende udlån, der har blæst en boligboble og en infrastrukturboble op, er stadigt mere usikre og har nu nået et bristepunkt, hvor gælden synes uholdbar. Flere af Kinas megaejendomsselskaber er gået fallit på det seneste, og ejendomskrisen kan potentielt udløse en egentlig finanskrise, der truer dele af banksektoren.
På længere sigt skal partiet og Xi Jinping håndtere endnu flere store udfordringer, hvis Kinas mirakel skal kunne fortsætte. I tillæg til Covid-19-politikken har partiet strammet sin styring med den private sektor i de senere år og signaleret, at politiske hensyn står over hensynet til økonomien. Det har svækket tilliden blandt private investorer.
På den globale scene har Kina også tabt tillid og møder i stigende grad modvind. Partnerskabet med Rusland er blevet en belastning efter Putins krig mod Ukraine. USA har desuden skruet bissen på over for Kinas voksende globale indflydelse. Kina udpeges nu som en global rival i Washington, og et arsenal af økonomiske, politiske og militære virkemidler er kørt i stilling for at USA kan holde den globale føring. Den voksende rivalisering har senest fortættet sig i optrapningen af spændingerne i Taiwan-strædet, og amerikanske sanktioner og restriktioner på teknologieksport til Kina er vokset støt på det seneste.
Xi kan således sole sig i kommunistpartiets betydelige succes i kroningsugen. Bagefter venter en hverdag med mange udfordringer, hvor flere er selvskabte af politiske hensyn under Xis ledelse.
