Knald eller fald for uortodoks politik i Tyrkiet

Siden starten af året har de tyrkiske myndigheder indført en række tiltag, der skal genoprette den sårbare økonomi. Effekten af tiltagene er dog usikker.

19-05-2022

Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF

Tyrkiets økonomi kan i stigende grad kategoriseres som en ’eksperimentaløkonomi’. Siden præsident Erdogan sidste år fyrede den daværende centralbankdirektør og indsatte den uortodokse Kavcıoğlu på posten, har myndighederne i stigende grad forsøgt at løse landets udfordringer med ukonventionelle værktøjer, der ikke er beskrevet i økonomibøgerne.

Problemerne startede for alvor, da centralbanken i efteråret 2021 begyndte at sænke renten, der på det tidspunkt lå på 19 pct., selvom inflationen allerede dengang var tårnhøj på cirka 20 pct. Hen over nogle måneder sænkede centralbanken renten til 14 pct. Resultatet har været, at inflationen er eksploderet. De seneste tal fra april 2022 viser, at inflationen nu er oppe på 70 pct. Samtidig er den tyrkiske lira styrtdykket i værdi. Det rammer den tyrkiske forbruger, der oplever en væsentlig forringelse af købekraften.

Vækst for enhver pris

Som et af de få lande undgik Tyrkiet en recession i 2020, og i 2021 var væksten hele 11 pct. For 2022 ventes en vækst i omegnen af 2-3 pct. På vækstfronten har Tyrkiet altså slået stort set alle andre. Da den høje vækst i vid udstrækning skyldes økonomiske stimuli, er væksten dog ikke holdbar på længere sigt. Samtidig vil væksten blive påvirket negativt af de stigende energipriser i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine samt af et forventet fald i turister fra Rusland og Ukraine.

Myndigheder går balancegang

At bekæmpe den tårnhøje inflation og den faldende valuta er blevet de tyrkiske myndigheders vigtigste opgave, men myndighederne er handicappede af to forhold. For det første er Erdogan en indædt modstander af det mest effektive redskab i værktøjskassen, nemlig renteforhøjelser. Erdogan har tidligere kaldt renter for ’moderen af al ondskab’.

For det andet ønsker Erdogan ikke at kvæle væksten frem mod parlaments- og præsidentvalget i 2023. Derfor skal myndighederne gå en meget svær balancegang, hvor de på den ene side skal forsøge at få bugt med inflationen og styrke liraen og på den anden side ikke må bruge rentehåndtaget, der kan kvæle væksten.

Uortodokse tiltag

Som følge af de begrænsede muligheder har myndighederne siden årsskiftet indført en række uortodokse tiltag, der skal styrke liraen. For det første har myndighederne indført en ordning, hvor bankkunder med lira-konti bliver kompenseret for fremtidige fald i liraen, hvis faldene overstiger indlånsrenten. Kompensationen betales af staten og belaster dermed de offentlige finanser direkte.

Ordningen har fået mange tyrkere til at sætte deres lira i banken fremfor som tidligere at veksle liraerne til dollars eller euro. Faktisk er næsten 10 pct. af alle indskud i den tyrkiske banksektor nu omfattet af ordningen, som potentielt kan komme til at koste den tyrkiske stat op imod 5 pct. af BNP årligt.

Myndighederne har endvidere indført regulering, hvor eksportører med indtægter i hård valuta som euro og dollars pålægges at sælge 25 pct. af indtægterne til centralbanken, hvilket styrker centralbankens valutareserver. Myndighederne overvejer nu at hæve grænsen til 40 pct.

Usikker effekt

De nye tiltag har tilsyneladende haft en effekt på liraen, som har stabiliseret sig hen over foråret. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvor langvarig effekten er, især fordi centralbanken i samme periode har foretaget støtteopkøb af lira, som ikke vil kunne fortsætte på grund af de lave valutareserver. Samtidig er der intet der tyder på, at inflationen har toppet endnu.

Tyrkiets økonomi går dermed en usikker fremtid i møde, og det er muligt, at myndighederne vil opfinde flere uortodokse tiltag, der heller ikke er beskrevet i de økonomiske lærebøger. Økonomien skal nok klare sig hen over sommeren, hvor turister fra Europa vil bringe deres euro med til landet, men til efteråret kan presset på økonomien genopstå. På den lange bane er der dog formentlig kun én ting, der kan bringe genskabe tilliden til økonomien: En renteforhøjelse.