Høje råvarepriser løser ikke problemerne for skrøbelige råvareeksporterende lande i Sydamerika
Selv om Ecuador, Bolivia og Argentina i kraft af stor råvareeksport drager fordel af de nuværende, høje råvarepriser, har landene stadig store politiske og økonomiske udfordringer, som det vil tage lang tid at løse.
Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit
Mens forbrugere og virksomheder i hele verden rammes af høje prisstigninger på blandt andet fossile brændstoffer og andre råvarer, er der lande, der trods stor eksport af disse råvarer, alligevel kæmper med at få økonomien til hænge sammen. Tre af disse lande er Bolivia, Ecuador og Argentina, som kreditvurderingsbureauerne rater omkring henholdsvis B, B- og CCC, hvilket er meget lave ratings og udtryk for, at staterne har meget lav kreditværdighed.
Bolivia nyder godt af en stor eksport af naturgas, zink og tin, der tilsammen udgør omkring 60 pct. af landets eksportindtægter. Ecuadors vigtigste eksportvare er olie, der udgjorde en tredjedel af eksportindtægterne i 2021, men i år ventes at komme til at udgøre hele 45 pct. som følge af de høje priser. Argentina er en stor eksportør af landbrugsvarer som soja, majs og hvede, og primære varer og forarbejdede landbrugsvarer udgør over to tredjedele af eksporten.
Uholdbar kurs i Bolivia
Staten Bolivia har i mange år brugt væsentligt flere penge, end den har fået ind, og som resultat er gælden vokset markant. Fra 2017 til 2021 steg gælden fra 50 pct. af BNP til 82 pct. af BNP. Samtidig er landets valutareserver faldet drastisk, da man har brugt af reserverne for at finansiere staten, samtidig med at man har fastholdt en fast og på sigt uholdbar valutakurs over for US-dollaren. Bolivia har desuden svært ved at øge produktionen af naturgas, der er landets vigtigste eksportvare, hvilket begrænser mulighederne for at øge indtægterne ad den vej. Bolivia har i næsten hele perioden siden 2006 været regeret af det venstreorienterede parti MAS, hvilket ikke har været gavnligt for landets forretningsklima og institutioner, som lader en del tilbage at ønske.
Social uro i Ecuador
Mange håbede, at Ecuador, efter mange års økonomiske og politiske problemer og en restrukturering af statens gæld i 2020, kunne få en ny start, da den konservative Guillermo Lasso tiltrådte som præsident i maj 2021. Begyndelsen på hans embedsperiode gik godt, men siden er hans popularitet faldet og de politiske problemer tiltaget. En beslutning om at skære i brændstofsubsidierne for at begrænse underskuddet på de offentlige finanser faldt ikke i god jord hos mange borgere, og i juni forsøgte flere partier i parlamentet at afsætte ham, dog uden succes. Lassos parti er i mindretal i parlamentet og er nødt til at samarbejde med andre partier for at få noget gennemført, så det tegner ikke godt for regeringens beslutningskraft. Lasso måtte endvidere komme med væsentlige politiske indrømmelser for at få standset store voldelige demonstrationer i juni, så han vil få svært ved at gennemføre de forbedringer af forretningsklimaet, der skulle styrke produktionen af olie og mineraler.
Argentinske benspænd
Med en kæmpe eksport af landbrugsvarer skulle man tro, at Argentina for alvor kunne profitere af de høje råvarepriser. En tørke har dog reduceret høstudbyttet i år, og samtidig lægger de argentinske eksportskatter en dæmper på landmændenes lyst til at eksportere og producere. Frygt for, at regeringen vil forhøje eksportskatten på hvede, forventes at lægge en dæmper på hvedeproduktionen i en situation, hvor verden mangler hvede som følge af krigen i Ukraine.
Eksportskatterne har til formål at skaffe staten hårdt tiltrængte indtægter og begrænse de indenlandske prisstigninger, der med en inflation på over 60 pct. i det seneste år er løbet løbsk. Argentinas statsfinanser lider desuden under, at statens udgifter til import af naturgas til landets gasfyrede kraftværker er mangedoblet i år som følge af de drastiske prisstigninger på naturgas på verdensmarkedet i kølvandet på krigen i Ukraine. Ironisk nok har Argentina gigantiske naturgasforekomster, så inden for en kort årrække kan Argentina blive nettoeksportør af naturgas, hvis ikke landets dårlige forretningsklima spænder ben for de nødvendige investeringer i olie- og gassektoren.
Fælles for Bolivia, Ecuador og Argentina er, at de alle har stort behov for ansvarlige økonomiske politikker og markante forbedringer af forretningsklimaet, hvis de for alvor skal kunne høste frugterne af de nuværende, høje råvarepriser. Folkelig og politisk modstand gør det dog svært at gennemføre forandringer.
