Himmelflugten på råvarepriser skaber vindere, men især tabere i gældtyngede Afrika

Mens lande som Angola og Sydafrika kan banke af på deres statsgæld i kølvandet på stigende råvarepriser på olie, platin og jernmalm, så lider mange andre afrikanske lande under de samme stigende priser på olie samt på hvede og andre landbrugsvarer.

10-03-2022

Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Afrika er et kontinent, der på mange måder har båret resten af verdens vækst på sine smalle skuldre, men selv er hægtet af vækstlokomotivet. Kolonimagterne plyndrede Afrika for naturressourcer og arbejdskraft igennem århundreder. Det er det kontinent, der udleder mindst CO2 i verden, men til gengæld også det, som er hårdest påvirket af klimaforandringerne.

Relativt set er færre mennesker coronasmittet i Afrika end på noget andet kontinent, og Afrika er også det kontinent, der er mindst gældsat set i forhold til produktionen (BNP). Men samtidig betyder en kombination af øget gældsætning efter finanskrisen, hvoraf en stor andel dyre og uigennemsigtige lån er optaget hos private kreditorer, og så coronapandemien, at presset på de offentlige finanser aldrig har været større i Afrika og særligt i Afrika syd for Sahara.

Transport af platinmalm i Sydafrika

Gælden tynger særligt i Afrika syd for Sahara

Med en ekstern gæld på den gale side af 100 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) blev Zambia det første land under coronapandemien til at gå bankerot i slutningen af 2020. Tchad har bedt om en omstrukturering af sin gæld under Common Framework, som er opfølgeren til G20-landendes Debt Service Sustainability Initiative (DSSI) til midlertidig hensættelse af gæld i forbindelse med pandemien.

Ghana, som man skulle tro var en af de mere veldrevne økonomier, har ligeledes gældsat sig massivt. Landets omkostninger til servicering af gælden har passeret 50 procent af statens indtægter, og mistilliden fra investorerne har bl.a. vist sig i den ghanesiske sovereign bond spread (merrenten på ghanesiske obligationer i forhold til en risikofri rente, typisk en amerikansk statsobligation), der pt. ligger på 1300 basispunkter. I Afrika er det kun krigsramte Etiopien, der har et højere spread end Ghana.

Krigen i Ukraine kan vise sig at være det, der skubber de gældsplagede lande ud over kanten, men den kan paradoksalt nok også være livlinen for visse lande.

Stigende råvarepriser skaber vindere, i hvert fald på kort sigt

De efterspørgselsdrevne prisstigninger på råvarer over det seneste år sammenkoblet med himmelflugten ovenpå Vestens sanktioner mod Rusland har også potentiale til at skabe vindere på det afrikanske kontinent, i hvert fald på kort sigt.

Med en oliepris, der pt. er oppe i USD 130 pr. tønde, kan Afrikas største olieeksporterende lande som Nigeria og Libyen se frem til en markant fremgang i handelsbalancen på trods af prisstigninger på importerede varer. Et land som Angola, der nok er verdens mest ensidige økonomi, idet olie udgør næsten 90 procent af den samlede eksport, kan forvente en markant forbedring af bytteforholdet med den stigende oliepris. Den nuværende oliepris ligger langt over de olieeksporterende landes budgetterede oliepris for indeværende år, og åbner et midlertidigt vindue til hurtigere afvikling af gæld.

Sydafrika, for eksempel, er også et land, som i øjeblikket drager fordel af stigende råvarepriser. For Sydafrika er det stigende priser på platin og jernmalm, som har stor betydning, og landet har justeret sit mål om balance på den primære saldo (den offentlige saldo fratrukket renteindtægter og udgifter) til et år tidligere end budgetteret i 2024, som følge af høje råvarepriser.

Mange lande rammes hårdt af de stigende råvarepriser

Ligesom der er en række vindere på de højere råvarepriser, vil mange afrikanske lande desværre også blive ramt negativt. Det er bedst illustreret ved Ghana, der officielt er nettoeksportør af olie og bør have gavn af den nuværende oliepris. Men underinvestering i lokale raffinaderier betød, at landet i 2021 importerede raffineret olie i form af bl.a. benzin og diesel til en værdi af USD 2.7 mia. svarende til 3,8 procent af BNP. Faktisk leverer Ghana kun selv 20% af den samlede raffinerede olie til den indenlandske økonomi, og derfor forværrer globale olieprisstigninger Ghanas økonomi.

Også de stigende landbrugspriser kommer til at gøre ondt. Afrika importerer næsten 30 procent af den globale hvedeproduktion, hvortil en større andel går til Subsaharisk Afrika. F.eks. importerer Kenya to tredjedele af sit årlige forbrug af hvede fra bl.a. Rusland og Ukraine. Og med en hvedepris, der på nuværende tidspunkt ikke har været højere, kan prisstigningerne på råvarer sætte gang i en spiral af faldende forbrug og økonomisk aktivitet. Og det er ikke, hvad det gældsplagede Afrika har brug for nu.