Håb om stabil fred og økonomisk genopretning i Etiopien efter 2 års borgerkrig

Mere end to år efter starten på den blodige konflikt i Etiopiens Tigray-provins, som også kaldes ”den glemte krig”, er det omsider lykkedes de involverede parter at komme til forhandlingsbordet. Permanent fred vil dog kræve, at alle parter får del i fremgangen.

Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Selvom Mussolinis Italien i en kort periode fra 1936-1941 kontrollerede Etiopien, er landet ét af kun to lande i Afrika, der aldrig har været underlagt fremmede magter over længere perioder. Det andet land er Liberia. Etiopien har en kontinuerlig historik som selvstændig nation, der går tilbage til det gamle Egypten.

Det er også derfor rastafari-bevægelsen med reggaemusikere som Bob Marley var vilde med Etiopien og hyldede landet og den daværende kejser Haile Selassie. I nyere tid har Etiopien været med til at grundlægge både De Forenede Nationer og Den Afrikanske Union, som har hovedsæde i Addis Abeba.

Til gengæld har Etiopien i de sidste næsten fem årtier været plaget af interne stridigheder og krige, senest i Tigray-provinsen, hvor en blodig konflikt har hærget mellem regeringshæren og oprørere siden 2020 og har kostet op imod 600.000 mennesker livet. Den føderale etiopiske regering har nu militært tvunget modparten, Tigray People’s Liberation Front (TPLF), til at nedlægge våbnene.

TPLF har længe siddet hårdt på magten i Etiopien

I 1991 væltede en koalition af venstreorienterede militære grupperinger på tværs af forskellige etniciteter det hensynsløse sovjetstøttede regime, der regerede Etiopien på det tidspunkt, og det markerede afslutningen på en 17 år lang borgerkrig. Tigray People’s Liberation Front (TPLF) gik forrest i krigen og følte sig derfor berettiget til at indtage de vigtigste poster i en etnisk mangfoldig koalitionsregering.

På trods af en stærk økonomisk udvikling i de efterfølgende årtier sad TPLF hårdt på den føderale magt, og de øvrige koalitionspartier, der repræsenterede langt større etnicitetsgrupper (bl.a. oromo- og amharafolket), følte sig marginaliseret i fremgangen.

De øvrige regeringspartier fik udmanøvreret TPLF i et formandsvalg i 2018 og fik indsat en af deres ”egne” i form af nuværende premierminister Abiy Ahmed. Han tog et opgør med TPLF’s magtfulde position, herunder dets kontrol med militæret, og fik en fredsaftale på plads med Eritrea ovenpå årtiers proxykrig i grænseregionen, hvilket tilmed kastede en Nobels fredspris af sig. Præsident Ahmed ville have, at TPLF skulle indgå i hans nystiftede parti, men TPLF nægtede og udskrev i stedet valg i Tigray. Et angiveligt angreb mod regeringsstyrker i november 2020 startede krigen.  

Økonomisk deroute kan bane vej for permanent fred

Den etiopiske regering har med hjælp fra styrker fra Eritrea og paramilitære grupper fra omkringliggende etiopiske regioner det seneste år ført krig i Tigray og også formået at udmagre regionen ved at forhindre basale nødvendigheder som mad, vand og medicin i at nå ind i regionen. Afskæringen af Tigray har været så kontant, at menneskerettighedsorganisationer anklager den etiopiske regering for at have begået krigsforbrydelser. Omvendt beskyldes TPLF og dets militære gren, Tigray Defense Forces (TDF), for at have brugt mennesker som skjold i konflikten.

Det er derfor et stærkt svækket TPLF, der i november 2022, to år inde i krigen, måtte indgå i fredsforhandlinger med den etiopiske regering – bedst illustreret ved at TDF har indvilliget i at afvæbne sig og lade den føderale regering overtage kontrollen med Tigray. TPLF får mulighed for at fortsætte som et civilt parti og deltage i valg. Erfaringer fra andre konflikter viser, at alle involverede parter skal have del i fremgangen, før permanent fred kan sikres. Og selvom regeringen og TPLF tidligere i år afbrød en fredsaftale, så kan den humanitære katastrofe for folk i Tigray og den økonomiske deroute for landet som helhed forhåbentligt få parterne til lade våbnene hvile for bestandigt.

Gældsrestrukturering længe undervejs

Etiopiens økonomi hænger i laser ovenpå pandemien, krigen i Ukraine og den interne konflikt. Landet ansøgte om et IMF-program i starten af 2021, som skulle benyttes som anker i genopretningen af økonomien, men forhandlinger med eksterne kreditorer har trukket ud, særligt pga. krigen.

Et låneprogram fra IMF vil kræve en aftale om gældseftergivelse af en vis størrelse, men hvis de igangværende fredsforhandlinger lykkes, kan en aftale om gældsrestrukturering være klar i løbet andet kvartal 2023.