BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 14. JUNI 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

Elmangel i Sydafrika giver muligheder for danske eksportvirksomheder


Sydafrika har efter apartheid-tiden i større eller mindre grad været plaget af strømafbrydelser. Længden af strømafbrydelser er taget til i styrke de senere år - pt. op til 6 timer om dagen. Derfor sætter den sydafrikanske regering ekstra fokus på vedvarende energi, hvilket åbner muligheder for danske eksportvirksomheder

Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Da BRIC gik til BRICS i 2010 som følge af Sydafrikas indlemmelse i gruppen af profilerede højvækstlande, var det med håbet om en tid, hvor Sydafrika skulle gå helt forrest på det afrikanske kontinent. Nu, mere end et årti senere, ser virkeligheden dog noget anderledes ud for befolkningen, end hvad man var stillet i udsigt – bedst illustreret ved et fald i den reale per capita indkomst fra $8100 i 2010 til $8000 i 2021. Kina er det eneste land, der har formået at indfri forventningerne til BRICS-landene – som i øvrigt er en betegnelse, der aldrig skulle have set dagens lys – med en fordobling af per capita indkomsten til $9000 i samme periode.

Elmaster i Sydafrika

Sydafrika er et land, der repræsenterer det afrikanske kontinent på godt og ondt. Landet har den stærkeste finansielle sektor på kontinentet, god fysisk infrastruktur (se bort fra energi), veldrevne private selskaber og velbesøgte turisthotspots. På den anden side er det, ifølge Verdensbanken, verdens mest ulige samfund, et land plaget af alvorlig korruption, som nåede uhyrlige højder under tidligere præsident Jacob Zuma, og landets statslige virksomheder er nogle af kontinents mindst veldrevne såsom det gældsplagede energiselskab Eskom.

Problembarnet Eskom tynger den Sydafrikanske økonomi

Sydafrika er en af verdens største kulproducenter, og derfor er det også naturligt, at el genereret fra kul udgør 70 pct. af det samlede energiforbrug. Men efter apartheidregimet faldt sammen i 1994 har efterspørgslen efter el fra den efterladte del af befolkningen ikke kunnet følge med udbuddet som følge af den økonomiske vækst.

Eskom, der udbyder størstedelen af den samlede elektricitet og opererer under monopolforhold, har været for sent ude med investeringer i nye kraftværker. Mens de nye kraftværker har været forsinkede og sprunget budgetterne, har ledelsen i selskabet også været involveret i nogle landets værste korruptionsskandaler. Derudover er de ældre kræftværker nedslidte og opererer langt under fuld kapacitet. Da Eskom ikke har kunnet følge med efterspørgslen på el, har selskabet siden 2007 indført planlagte strømafbrydelser (loadshedding) i sydafrikanernes liv. 2022 har været det hidtil værste år med planlagte og tilfældige strømafbrydelser, der sammenlagt løber op i det, der svarer til en tredjedel af året.

Økonomien ligger 8-10 pct. under, hvad økonomien kunne have ligget på med et velfungerende Eskom

Det er i sagens natur svært at vurdere de samfundsøkonomiske effekter af strømafbrydelserne. Et forsigtigt bud fra den sydafrikanske investeringsvirksomhed Efficient Group lyder på, at økonomien ligger 8-10 pct. under, hvad økonomien kunne have ligget på med et velfungerende Eskom. Dertil kommer op imod 1 million tabte arbejdspladser. Derfor er det også lovende, at den sydafrikanske stat har indset rigiditeten af elmarkedet og gjort det endnu lettere for private strømproducenter at tilslutte sig Eskoms eksisterende forbindelser.

Fokus på vedvarende energi giver muligheder for danske eksportvirksomheder

Sydafrika har siden 2011 faciliteret private investeringer i produktionen af vedvarende energi gennem udbudsrunder, der går under det mundrette navn Renewable Energy Independent Power Producer Procurement Programme (REIPPP). Her inviteres private strømproducenter til at afgive bud på bl.a. vind-solcelle- og små hydro-projekter. På baggrund af den presserende energisituation har regeringen i sjette runde valgt at øge den samlede energikapacitet fra 3,6 GW til 4,2 GW, idet vindprojekter får øget kvoten fra 2,6 GW til 3,2 GW, mens den resterende del skal gå til solcelleprojekter. Budrunden sluttede d. 3. oktober 2022. Danske eksportører får igen mulighed for at penetrere det sydafrikanske energimarked til syvende udbudsrunde, som er under udvikling. Og med den sydafrikanske energisituation i mente, må der forventes endnu større fokus på vedvarende energi i den kommende tid.

Læs mere