Egypten har værktøjerne til at undgå en gældkrise

Selv om Egypten er bedst kendt for de historiske pyramider, så er landets fremtid faktisk lige så spændende som dets fortid. Den store befolkningsvækst betyder nemlig, at landet går ind i en transformationsperiode, som giver masser af muligheder for egypterne. På den korte bane står myndighederne dog over for betydelige økonomiske udfordringer, som skal håndteres for at undgå optræk til en gældskrise.

Egypten er i løbet af få årtier blevet et af de mest befolkningsrige lande i verden. Befolkningen er firdoblet siden 1960, og i dag bor der over 100 millioner mennesker i landet. I løbet af få år vil der bo flere mennesker i Egypten end i Japan. 

Det er dog en udfordring, at stort set alle bor langs det frodige Nil-delta, hvilket skabet stor trængsel. Derfor er myndighederne gået i gang med at konstruere flere nye bydele, herunder en ny administrativ hovedstad i ørkenen øst for Cairo, som, når den er færdigbygget, kan huse 7 millioner mennesker. 

Med de nye byer følger også ny infrastruktur i form af broer, veje og jernbaner samt en udvidelse af metroen i Cairo. Den egyptiske præsident, Abdel-Fattah al-Sisi, udtalte for nyligt, at landet har brugt 500 milliarder dollars på infrastrukturprojekter de seneste syv år. Disse investeringer ventes at fortsætte i takt med, at befolkningen vokser sig større og større.

De mange byggeprojekter har også en bagside, for selv om projekterne skal gøre Egypten til et rigere land på den lange bane, så belastes de offentlige finanser her og nu. Faktisk har Egypten gennem mange år kørt med store underskud på de offentlige finanser, og den offentlige gæld er steget til hele 90 pct. af BNP. 

Den økonomiske situation er endvidere blevet forværret markant i 2022 som følge af de stigende fødevare- og energipriser i kølvandet på krigen i Ukraine. Egypten er nemlig verdens største hvedeimportør, og normalt kommer 90 pct. af hveden fra Rusland og Ukraine. Samtidig lever op imod 1/3 af egypterne stadig under fattigdomsgrænsen, og den del af befolkningen er helt afhængig af subsidier på brød fra staten. På grund af presset på de statslige finanser meddelte de egyptiske myndigheder i foråret, at man ville neddrosle subsidierne på brød. Denne melding er dog sidenhen trukket tilbage af frygt for social uro.

Situationen forværres yderligere af, at en stigende del af statens gæld er i udenlandsk valuta og har korte løbetider. Faktisk bruges op imod 1/3 af statsbudgettet på at betale renter på gælden, og dette beløb er steget i takt med, at det egyptiske pund er blevet svækket i år. Men også gæld i lokal valuta er blevet dyrere, idet renten på korte egyptiske statsobligationer i lokal valuta er steget med ca. 3 procentpoint i år.

Flere af Egyptens nabolande befinder sig allerede i en gældskrise, men på trods af de aktuelle udfordringer for Egyptens økonomi lader det dog ikke til, at en gældskrise i Egypten er lige på trapperne. For det første har parlamentet netop godkendt et statsbudget, der rammer en fin balance mellem mådehold og hjælp til de mest udsatte befolkningsgrupper. For det andet er det sandsynligt, at Egypten kan vende de offentlige underskud til overskud i løbet af et par år, hvis myndighederne indfører de nødvendige reformer – fx ved at mindske statens og militærets rolle i økonomien og øge den private sektor i stedet. Egypten har nemlig stadig flotte vækstrater i omegnen af 5,5 pct om året. Landet er desuden i øjeblikket i indledende forhandlinger med IMF om et lån, der kan fungere som anker for reformarbejdet.

Hertil kommer, at Egypten har gode muligheder for at opdyrke nye indtægtskilder de kommende år. Landet er placeret tæt på Europa og er derfor oplagt som produktionsland for multinationale virksomheder, der ønsker at konsolidere deres forsyningskæder i kølvandet på corona. Samtidig kan Egypten vise sig at blive en af vinderne på krigen i Ukraine på længere sigt. EU, Egypten og Israel indgik for nyligt en trepartsaftale, som skal sikre EU gasleverancer fra Egypten og Israel som alternativ til den russiske gas. Aftalen kan medføre nye investeringer i Egyptens olie- og gasindustri.

Samlet set er der således rigtig gode eksportmuligheder for danske virksomheder i Egypten. Virksomhederne bør dog være opmærksomme på de aktuelle økonomiske risici og kan overveje at søge finansiering og risikoafdækning hos EKF.