BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 14. JUNI 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

Brasilien fuldender Latinamerikas venstredrejning – men Argentina kan bryde trenden næste år

Når den venstreorienterede Lula overtager præsidentposten i Brasilien i det nye år, vil Latinamerikas største økonomier alle været ledet af venstreorienterede præsidenter. Det tegner dog til, at venstredrejningen vil blive brudt næste år, da den højreorienterede opposition er favorit til at vinde præsidentvalget i Argentina i oktober.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Da de brasilianske vælgere i slutningen af oktober pegede på den venstreorienterede Lula da Silva som landets næste præsident, føjede Brasilien sig til en række andre vigtige lande i Latinamerika, hvor vælgerne i de senere år har valgt at se mod venstrefløjen i håbet om forandringer. Mexico, Argentina, Colombia, Chile og Peru har allerede venstreorienterede præsidenter, og vælgernes orientering mod venstrefløjen hænger sammen med, at mange vælgere ønsker at se forbedringer i forhold til problemer som fattigdom og økonomisk ulighed.

Lula

Lula er tilbage

Lula vandt Brasiliens præsidentvalg den 30. oktober med 51 pct. af stemmerne foran den siddende præsident Bolsonaro, der fik 49 pct. af stemmerne. Valget var således tæt. Lula vil være nødt til at samarbejde med centrum-højre-partier i Kongressen for at få gennemført reformer, og hans politikker forventes blandt andet derfor at være moderate.

Lula var Brasiliens præsident fra 2003-10, hvor Brasilien og mange andre råvareeksporterende lande i Latinamerika nød godt af et boom i råvarepriserne, som styrkede landenes eksport og økonomiske vækst. I Brasiliens tilfælde bidrog det til, at millioner af brasilianere blev bragt ind i middelklassen, som voksede med 50 pct. i perioden 2003-2009. Lula har også denne gang lovet at reducere fattigdommen i landet, men med udsigt til lav global vækst næste år kan det blive svært for Lula at leve op til vælgernes forventninger. Brasilien ventes at måtte nøjes med økonomisk vækst på 0,7 pct. i 2023 og 1,9 pct. i 2024. Brasiliens høje offentlige gæld, der ligger omkring 81 pct. af BNP, betyder samtidig, at der er begrænsede muligheder for at øge de offentlige udgifter, da høje rentebetalinger tynger de offentlige finanser.

Lula ventes at føre en relativt ansvarlig økonomisk politik, og der ventes ikke at ske væsentlige forværringer af det kommercielle klima, hvorfor Brasilien fortsat forventes at være et interessant marked i de kommende år.

Argentina synes at være på vej mod højre

I Argentina har den venstreorienterede regering ledet af præsident Alberto Fernandez en lav popularitet, da regeringen ikke har været i stand til at få styr på landets økonomi og forbedre befolkningens levevilkår. Inflationen er løbet løbsk i år og ventes at nå op omkring 103 pct. i 2022 mod 51 pct. sidste år. Den høje inflation udhuler argentinernes købekraft, og omkring 40 pct. af befolkningen lever i fattigdom. Regeringen har indført prislofter på en lang række varer for at mindske inflationen, men tiltagene virker ikke, og de skader landets forretningsklima.

Blandt årsagerne til den høje inflation er, at staten fører en uholdbar finans- og pengepolitik, der gør, at der ikke er tillid til den argentinske peso. Pesoen svækkes løbende over for US-dollaren, hvilket forstærker inflationsspiralen. Staten Argentina har svært ved at finansiere sig og har ikke adgang til finansiering via de internationale kapitalmarkeder, da staten gentagne gange har misligholdt sin gæld. Derfor er der en begrundet frygt for, at historien vil gentage sig. Som følge af begrænsede lånemuligheder og manglende evne til at bringe balance i de offentlige finanser finansierer staten sig delvist via centralbanken, hvilket forstærker inflationen.

Blandt årsagerne til den høje inflation er, at staten fører en uholdbar finans- og pengepolitik, der gør, at der ikke er tillid til den argentinske peso

Der er præsidentvalg i Argentina til oktober næste år, hvor forventningen er, at den højreorienterede opposition vil vinde, da mange vælgere håber, at højrefløjen kan rette op på landets skrantende økonomi. Argentina ventes at få en økonomisk vækst på -1 pct. næste år og en inflation på over 70 pct. Et politisk skifte til højrefløjen vil forhåbentlig betyde forbedringer af Argentinas kommercielle klima, der er blevet kraftigt forværret under den nuværende venstreorienterede regering, som blandt andet har indført omfattende valutarestriktioner.

Læs mere