Første 100 dage: USA’s comeback i det internationale samfund er guld værd for dansk eksport
Joe Biden har nu siddet 100 dage i Det Hvide Hus, og selvom han har fået sin sag for med at vende en coronaramt økonomi, lover hans handlinger indtil videre godt for dansk eksport.
Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF, 30-04-2021
Hvis lyden fra Joe Bidens indledning på det teknisk udfordrede virtuelle klimatopmøde i sidste uge gik igennem til statsminister Mette Frederiksen, må hun have haft svært ved at undertrykke en jubelscene. Den amerikanske præsident lagde nemlig ud med, at USA vil halvere sit udslip af drivhusgasser frem mod 2030. Uden tvivl sød musik i ørerne på den danske statsminister, der deltog med formålet at ”brande dansk teknologi fuldstændig ublu”.
Foto: Stratos Brilakis/Shutterstock.comJoe Bidens udmelding stikker i en helt anden retning, end hvad verden var vant til fra hans forgænger, Donald Trump. Siden indsættelsen i januar har han da også haft travlt med at genetablere mange af de ledende roller, som USA tidligere har haft i det internationale samfund. Blandt andet ved at lade USA genindtræde i Paris-aftalen og WHO. Og når Biden runder de første 100 dage på fredag – en traditionel milepæl for amerikanske præsidenter – kan danske eksportører være tilfredse med hans arbejde indtil videre.
Infrastrukturprojekter skal vende skuden
Der lå også en ganske stor bunke vigtige opgaver på den nye præsidents skrivebord, for coronakrisen med de følgende nedlukninger i særligt servicesektoren har sat sine tydelige spor på den amerikanske økonomi og påvirket nøgletallene for 2020 voldsomt. Den i forvejen høje statsgæld tog endnu et spring op til 104 pct. af BNP som følge af recession i 2020 og det tilhørende fald i BNP.
På den indenrigspolitiske front barsler præsident Biden med en række stimuluspakker, som skal løbe økonomien i gang igen. Infrastrukturprojekter med udbygning af broer, veje, havne og lufthavne står højt på præsidentens ønskeliste, og samtidig arbejdes der på at fremme investeringer i vedvarende energi. Bl.a. via favorable beskatningsordninger, som også er positive set med rød-hvide eksportbriller. Der investeres også på andre grønne områder – fx elnettet og infrastruktur til opladning af elbiler. Alle dele har potentiale til at øge væksten på sigt.
Men selvom genopretningen er på vej, så ventes økonomien først at ligne sig selv i 2022. Corona har været et økonomisk chok af hidtil usete proportioner, og det stiller fortsat ekstra krav til konkurrencedygtigheden fra danske eksportører.
Grøn energi og forbrugsvarer
Muligheder for de konkurrencedygtige er der til gengæld masser af – de mest oplagte inden for grøn energi. Med udsigt til et stigende elforbrug og øgede investeringer i vedvarende energikilder i de kommende år ser det spændende ud for danske virksomheder inden for fx vindenergi og biomasse.
Den føderale regerings hidtidige fokus på fossile brændstoffer og afvisning af klimaforandringer har skabt en reaktion på by- og delstatsniveau, hvor man mange steder satser stort på den grønne omstilling. Især i Californien og på østkysten satses der på vedvarende energi, men også i Texas og Midtvesten. Prisudviklingen på vedvarende energi har desuden gjort de grønne energiformer konkurrencedygtige over for fossile brændsler.
Der er dog meget andet end grøn energi at komme efter. Verdens største økonomi er drevet af den amerikanske forbruger, og da det private forbrug udgjorde 68 pct. af BNP i 2020, er mulighederne for eksport enorme. Forbrugsvarer udgør en stor del af den danske eksport til USA, og selvom coronakrisen truede med at føre til et fald i eksporten i takt med stigende arbejdsløshed og faldende købekraft hos borgerne, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at dansk vareeksport til USA som helhed er sluppet nådigt igennem krisen.
