Tyrkiet vender tilbage til ukonventionel økonomisk politik

Fyringen af den tyrkiske centralbankdirektør den 20. marts varsler tilbagevenden til ukonventionel økonomisk politik i Tyrkiet. Det er skidt for økonomien og for den danske eksport til landet.

Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, 01-04-2021

Lørdag den 20. marts fyrede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, centralbankdirektøren Naci Agbal. Fyringen kom, to dage efter centralbanken havde hævet renten med to pct. Det er ikke første gang, at Erdogan fyrer en centralbankdirektør – faktisk er det tredje fyring siden 2019.

By kremlin.ru, CC BY 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=88471748

Men markederne reagerede særligt negativt på netop denne fyring, fordi Agbal har været hovedarkitekten bag den tyrkiske liras stabilisering de seneste måneder og blev betragtet som en af de få garanter for en fornuftig økonomisk politik i Tyrkiet. Udviklingen kan også ramme den danske eksport til landet, der sidste år udgjorde 6,3 mia. kroner.

Markeder i minus

Den tyrkiske lira og det tyrkiske aktiemarked styrtdykkede med henholdsvis 8 pct. og 10 pct. på den første handelsdag efter fyringen og er faldet yderligere siden. De store fald er udtryk for, at investorerne nu frygter en tilbagevenden til en ukonventionel økonomisk politik. Erdogan har nemlig ofte prioriteret kortsigtet vækst drevet af en lempelig pengepolitik over finansiel stabilitet.

Tyrkiet har ellers de seneste måneder signaleret, at man ville føre en mere konventionel økonomisk politik og bekæmpe den høje inflation på ca. 16 pct. Agbal havde således siden sin indsættelse i november hævet renten kraftigt fra 10,25 pct. til 19 pct., hvilket havde styrket liraen. Men den seneste renteforhøjelse blev altså for meget for Erdogan.

Usikkerhed om økonomien

Det helt store spørgsmål er nu, hvordan den nyudnævnte centralbankdirektør, Sahap Kavcıoğlu, vil styre pengepolitikken. Erdogan er erklæret modstander af høje renter, og Kavcıoğlu forventes at være loyal over for præsidenten. Det kan meget vel betyde, at renten bliver sænket. En faldende realrente kombineret med en voksende bekymring for inflationsudsigterne kan lægge yderligere pres på liraen og få investorerne til at trække sig. Selv om udlandsgælden på ca. 60 pct. af BNP er på et håndtérbart niveau, så er en stor del af gælden med korte løbetider. Det gør Tyrkiet til et af de mest sårbare lande over for skiftende risikoappetit hos udenlandske investorer.

Ca. 40 pct. af de tyrkiske bankers udlån er denomineret i dollars og euro. De tyrkiske virksomheder får sværere ved at servicere disse lån, når liraen taber værdi, og det rammer banksektoren. Den største risiko for banksektoren er dog, at det er bankerne, der har optaget en stor del af den kortfristede eksterne gæld.

Der forfalder store afdrag på gælden i april og maj, og her vil bankerne forsøge at refinansiere gælden. Men de globale kapitalmarkeder vil tage en højere pris for refinansieringen på grund af den økonomiske usikkerhed, og det stiller de tyrkiske banker i en presset situation, for de kan ikke bare indfri gælden, da deres dollar- og euro-reserver er lave. Dermed kan bankerne komme i en situation, hvor de er nødt til at veksle lira til dollars og euro. Det vil sætte liraen under yderligere pres.

Turister kan blive redningen

Tyrkiet satser derfor på, at solhungrende turister kan komme landet til undsætning. Tyrkiet modtager normalt op imod 50 mio. turister om året, og man har haft en proaktiv tilgang til corona – ikke mindst fordi turisterne vil søge mod de lande, der får styr på corona først. Og hvis turisterne søger mod Tyrkiet, vil det øge efterspørgslen på lira og dermed holde en hånd over valutaen. Derfor er Tyrkiet faktisk meget længere fremme end EU, når det kommer til vaccinering. Over 10 pct. af tyrkerne har allerede fået mindst ét stik, mens otte pct. er færdigvaccineret. Spørgsmålet er, om det er nok til at holde økonomien på sporet.