Storbritannien er på vej ud af de syv magre år

Storbritannien er på vej ind i en mere stabil periode efter nogle hektiske år og er trods Brexit stadig et vigtigt marked for dansk eksport.

Af: Jeppe Skaarhøj, senioranalytiker, EKF, 09-04-02021

”Keep calm and carry on,” lyder et legendarisk budskab, som den britiske regering brugte til at forberede befolkningen til Anden Verdenskrig i 1939. Det er senere blevet populært at bruge i stormfulde perioder, og de seneste år har briterne haft rigelige muligheder for at genoplive det gamle slogan.

Den politiske og økonomiske udvikling i Storbritannien har nemlig mildest talt været intens siden Brexit-valget i 2016. Især skilsmissen med EU har skabt røre i andedammen, men også truslen om skotsk løsrivelse og senest en kaotisk coronakrise har givet høj bølgegang i det ellers så stabile kongerige.

Foto: David Steele/Shutterstock.com

Men med orden i skilsmissepapirerne med EU og lys for enden af coronatunnellen ser briternes vej lidt mere farbar ud i de kommende år. Og samtidig ser dansk eksport til Storbritannien ud til at styre uden om de mest dystopiske spådomme fra den usikre periode omkring Brexit.

Økonomisk genopretning på vej

I Downing Street handler det nu om at se fremad og skabe stabilitet i økonomien. Med en servicesektor, der udgør 80 pct. af BNP, er den britiske økonomi blandt de hårdest ramte af corona i Europa. Foruden økonomiske hjælpepakker og kvantitative lempelser, der skal dulme chokket fra krisen, har regeringen øget investeringerne i infrastruktur. Det skal sætte gang i økonomien, men også øge en haltende produktivitet. Det forventes, at økonomien vil opleve et kraftigt løft i 2021 og 2022, og at den økonomiske aktivitet vil være tilbage på niveauet fra 2019 i 2023.

Briterne slipper dog ikke for langvarige men. Hjælpepakker og lockdowns er dyre for de offentlige finanser – både i form af høje udbetalinger til førstnævnte, men også i form af mindre skatteindtjening. Den offentlige gæld i forhold til BNP er steget fra 85 pct. før coronakrisen til 110 pct. i 2021. Hvis renterne pludselig stiger, kan det betyde væsentligt færre penge til vækst og velfæld.

Et andet fokuspunkt er at udvide paletten af allierede og handelspartnere. Selvom det lykkedes at styre uden om et katastrofalt hårdt Brexit, har handelsbetingelserne mellem EU-landene og Storbritannien taget langvarig skade. Det anspændte forhold til EU forventes at fortsætte, men Storbritannien bestræber sig til gengæld på at lave nye handelsaftaler og alliancer rundt om i verden.

Med en ny Global Britain-strategi ønsker man at tilnærme sig især USA, landene i Asien og omkring Stillehavet både inden for handel og sikkerhedspolitik. Fx har Storbritannien søgt optagelse i Trans-Pacific Partnership (TPP11), som er en stor handelsaftale mellem 11 stillehavslande og en af verdens største målt på BNP. Alt sammen initiativer, der kan styrke økonomien.

Stadig en dansk eksportdarling

På trods af de hektiske år har dansk eksport til Storbritannien klaret sig udmærket. Ganske vist er Storbritannien faldet fra en placering som Danmarks tredjestørste eksportmarked i 2017 med 54 mia. kr. til det syvendestørste i 2020 med 36 mia. kr. Men det skyldes primært, at eksporten af vindmøller, som klart er den største eksportvare, var usædvanlig høj i 2017 og tilsvarende lav i 2020. Briterne har dog et mål om at nå en kapacitet på 40 GW offshore-vind i 2030 – en markant udbygning af de 10 GW i 2020 – så den sidste danske vindmølle er næppe plantet i Nordsøen endnu.

Samtidig er der markante afsætningsmuligheder for danske virksomheder i den britiske sundhedssektor og på markedet for it-løsninger. Så selvom Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil den grønne profil, de 66 millioner indbyggere og udsigt til politisk og økonomisk stabilitet fortsat gøre Storbritannien til en darling for danske eksportører fremover.