Solhungrende turister vil være den bedste hjælpepakke til Sydeuropa

EU har lanceret en stor hjælpepakke til de coronapressede sydeuropæiske økonomier, men faktisk har de mest af alt brug for, at nordeuropæerne pakker bilerne og kører sydpå.

Af: Jeppe Skårhøj, chefanalytiker, EKF

Vi er kommet til den tid på året, hvor danskerne finder de oppustelige badedyr, klipklapperne og stråhattene frem fra skabene. I år bliver mange af badedyrene dog søsat i Vesterhavet, Østersøen og andre hjemlige badedestinationer i stedet for ved de utallige traditionelle danskermagneter ved Middelhavet. For anden sommer i træk holder vi ferie i coronaens skygge.

Og mens det selvfølgelig er ærgerligt for de solhungrende danskere, der ikke kommer af sted, så ærgrer de sig med garanti mere sydpå. For mens økonomierne i Nordeuropa brager afsted, og der meldes om mangel på arbejdskraft og bekymring om stigende inflation, ser billedet anderledes ud i Sydeuropa. Her har coronakrisen slået ekstra hårdt, fordi mange af økonomierne er så afhængige af de horder af turister, der normalt indfinder sig om sommeren.

Uhyre vigtig turisme

Ifølge tal fra Verdensbanken bidrager turistsektoren med 13 pct. af Italiens BNP og 15 pct. af Spaniens. I andre lande som fx Grækenland og Kroatien er tallene hhv. 20 pct. og 25 pct. Turistsektoren er derfor uhyre vigtig for de lande, og faldet i turiststrømmen rammer ikke kun hoteller, restauranter, taxier og butikker. Det rammer også den del af økonomien, der supporterer turistbranchen – fx logistikvirksomhederne og de lokale fiskere, der leverer mad til restauranterne, eller vaskerierne, der vasker hotellernes sengetøj.

Photo: Rom, Italien. Vatikankuppel af Saint Peterskirken og Sant'Angelo Bridge, over floden Tiber.

Hvis man alene ser på Spanien og Italien, så havde Spanien en BNP-vækst på minus 10,8 pct. i 2020, mens Italiens ditto var minus 8,9 pct. Det er både smertefuldt for deres egne økonomier, men det spreder sig også som ringe i vandet. Fx til dansk vareeksport, der samlet set faldt 2 pct. i samme periode og hele 12 pct. til Italien og Spanien. De sydeuropæiske lande aftager ca. 14 pct. af den danske vareeksport til Europa, så et fald i købekraften i denne region kan altså også mærkes hos de danske producenter og arbejdsgivere.

Stor hjælpepakke

Samtidig med de faldende indtægter vokser de sydeuropæiske økonomiers gæld. I 2019 udgjorde Italiens og Spaniens gæld hhv. 135 pct. og 96 pct. af BNP. I historisk perspektiv er det allerede højt, men faktisk er tallene ifølge The Economist Intelligence Unit steget til 160 pct. for Italien og 122 pct. for Spanien. Gældsbjerge i den størrelsesorden udgør en stor risiko for landene, for hvis renten stiger med bare få procentpoint, kan det sætte deres offentlige budgetter under stort pres. Indtil videre gør den Europæiske Centralbank (ECB) dog sit til at holde renten nede og dermed gøre gældsbyrden tålelig for landene, men renterisikoen er vedblivende.

Derudover har EU netop lanceret en genopretningsfond på svimlende EUR 750 mia., der primært kommer til at gå til de sydeuropæiske lande og bliver øremærket til grøn omstilling, digitalisering og anden infrastruktur. Hjælpepakken bliver primært finansieret af de rige lande i Nordeuropa – dels gennem tilskud og dels gennem fælles låntagning. En stor del af pengene vil dog ryge tilbage til Nordeuropa, da mange af virksomhederne, som kommer til at udføre ordrerne, vil komme fra Nordeuropa. At EU-Kommissionen udsteder gæld gennem fælles låntagning, er epokegørende i sig selv, og det bliver spændende at se, om det kommer til at skabe præcedens, og i hvor høj grad det vil tilskynde EU-landene til at slække på de offentlige finanser.

På den lange bane er det dog ikke hjælpepakker fra EU og kunstig lav rente fra ECB, landene har brug for. De tørster til gengæld efter, at nordeuropæerne pakker bilen og kører sydpå, samt at komme tilbage på det reformspor, de fulgte før coronakrisen. Det vil ikke bare komme Sydeuropa til gode, men det vil også hjælpe danske producenter med at eksportere mere og skabe arbejdspladser.