PtX kan blive et eksporteventyr i størrelse XL

Der er enormt eksportpotentiale for Danmark i Power-to-X, men branchen skal løbes i gang, før potentialet kan indfries.

Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF, 15. marts 2021

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at vind- og solenergiproduktionen er under hastig udbygning og har været det længe. Og det er med god ret, for elektricitet er hovednøglen til at løse vores klimaudfordringer. Vi skal gøre det traditionelle elforbrug grønt og fortrænge fossile brændsler i andre sektorer, privatbilisme, togdrift og varmeproduktion.

Samtidig har vi dog stadig sektorer, der er svære at elektrificere, og som derfor endnu er meget afhængige af fossile brændsler. Fx tung transport som skibsfart, vejtransport og luftfart. Alt tyder på, at vejen til at gøre disse typer energiforbrug grønt skal findes i en klynge af teknologier, som går under fællesbetegnelsen Power-to-X (PtX).

Foto: petrmalinak/Shutterstock.com

Groft sagt fungerer det således, at man tager den vedvarende energi fra fx vind og sol og omdanner den til brint via den kemiske proces elektrolyse. Brinten kan derefter bruges i egen ret eller videreforædles til andre typer brændsler, fx E-ammoniak, E-diesel, E-metanol eller andet – altså X. Brændsler, der kan afløse de fossile brændsler, der driver den tunge transport. Og det er nødvendigt at få den proces i gang, hvis vi skal nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030 og opnå fuld klimaneutralitet i 2050.

Mangler en strategi

Hvorfor er vi så ikke i fuld gang? Det skyldes, at vi står med en hønen eller ægget-problematik. PtX-produkter kan i dag sjældent konkurrere prismæssigt med de fossile alternativer. En række visionære selskaber er gået forrest for at integrere grønne brændsler i deres forretning for egen regning. Fx har A.P. Møller Fonden doneret 400 mio. kr. til etablering af Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Men hvis efterspørgslen efter de grønne alternativer skal op i superligaen, så skal prisen væsentligt ned. Og det kommer den, ved at vi får produktionen af PtX-produkter op i stor skala. Produktion af produkter bliver dog typisk først skaleret op, når der er efterspørgsel.

Derfor kan det stort set kun gå for langsomt med at få samlet brikkerne til den PtX-strategi, som regeringen arbejder på. Virksomhederne har store planer og er klar til at gå i gang, og flere andre lande har allerede ambitiøse strategier. Det er vigtigt, at vi ikke bliver efterladt i startblokken, da der ligger massive eksportgevinster og venter.

Enormt eksportpotentiale

Da regeringen lancerede Danmarks Grønne Fremtidsfond, sagde erhvervsminister Simon Kollerup, at den grønne omstilling vil byde på nye eventyr, der vil få det danske vindeventyr til at ligne en pixibog. Et meget godt billede på, at der skal ske teknologiske landvindinger, før vi er i mål. Og eksportpotentialet i PtX for Danmark er da uden tvivl også betydeligt.

Vinden blæser nemlig dejlig meget i Danmark, og netop adgangen til billig elektricitet er Danmarks claim to fame inden for PtX. Elektricitet er brændslet i processen, og vores el-infrastruktur er god. Samtidig bor vi et stenkast fra Tyskland og det industritunge Ruhr-distrikt, og vores naboer har meldt ud, at de trods egne ambitiøse planer forventer at blive storimportører af PtX-produkter. Med andre ord er Danmark et smørhul, der har potentiale til at gøre PtX til en ny styrkeposition.

Det forudsætter dog en fortsat udbygning af vindkapaciteten – Energistyrelsen anslår, at vi skal opføre 5 GW havvind for at indfri reduktionspotentialet for PtX i 2030 – og en strategi, der kan opbygge PtX-sektoren i Danmark. Hvis vi skal overgå vindeventyret, er det vigtigt at huske, at det ikke blev skrevet på én dag. Det var en lang, sej indsats med mange både private og offentlige aktører involveret. Klimaet venter ikke, og de andre lande venter ikke, så vi skal i gang med at skrive eventyret nu.