BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 14. JUNI 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

Sådan lykkes du med finansiering af din internationale vækst

Hvilke finansieringsmuligheder findes der og hvad skal der til for at tiltrække investorer, når du vækster internationalt? Få svar på dette ved gratis event

Nu kan du som CEO eller ejerleder komme med til denne event, der er gratis. Den bliver afholdt den 5. maj 2022 klokken 13.00 – 16.00, og det er Erhvervshus Hovedstaden, IT-Branchen, EKF Danmarks Eksportkredit og Trade Council, der inviterer på en eftermiddag med fokus på at sikre finansiering af din internationale ekspansion.

International vækst kræver investering af både tid og kapital for tech-virksomheder. Så hvis du mangler overblik over hvilke finansieringskilder, der kan skalere din virksomhed internationalt, så er dette eventen for dig.

Her kan du høre, hvad der har virket for andre, som er lykkes med at skaffe finansiering, samt hvad de finansielle parter lægger vægt på, når du skal hente kapital hos dem.

Det er ikke tilfældigt, at de mest værdifulde globale virksomheder i dag er it-virksomheder. Der ligger et enormt, globalt potentiale i digitale løsninger, men også større usikkerhed i forhold til at forudsige international vækst og mulige indtjeningskilder.

Tech flyder på tværs af brancher og landegrænser. Det betyder at investorerne, banker og fonde ofte skal overbevises for at investere penge i et projekt med stort potentiale, men høj risiko. Få inspiration til, hvordan du får succes.

Vi glæder os til at se dig.

Der vil i pausen og efter det formelle program er slut, være mulighed for at tale med både investorerne, Eksportrådet, EKF, Vækstfonden, ITB og Erhvervshuset.

Program

  • Kl. 13.00: Velkomst v/ Katrine Paaby Joensen, CEO Erhvervshus Hovedstaden
  • Kl. 13.05: Overblik over mulighederne for finansiering til internationalisering v/ Max Damgaard, Forretningsudvikler Erhvervshus Hovedstaden
  • Kl. 13.20: ’Hvad skal du gøre for at tiltrække funding til din internationale ekspansion’ v/Tommy Andersen, Serie techiværksætter og CEO i byFounders
  • Kl. 13.45: Case
  • Kl. 14.10: Pause
  • Kl. 14.25: Hvad skal du gøre for at tiltrække international funding?, v/Tim Jackson Venture og seed investor, samt partner i Walking Ventures (UK).
  • Kl. 15.10: Case / paneldebat
  • Kl. 16.00: Det kan du få finansieret hos EKF v/ EKF
  • Kl. 16.10: Afrunding, Cool-down og networking

Du tilmelder dig via linket herunder:

https://erhvervshushovedstaden.nemtilmeld.dk/88/

Læs mere