BEMÆRK AT DETTE WEBSITE LUKKER 14. JUNI 2023
EKF er pr. 1. april 2023 fusioneret ind i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Dette website, ekf.dk, lukker derfor snart. Vi gør opmærksom på, at indhold på siden kan være forældet og henviser i stedet til eifo.dk eller til vores kundecenter på +45 70 60 49 60.

Ny ansøgningsrunde i Green Accelerator til grønne eksportprojekter

Nu kan virksomheder igen søge tilskud til modning af grønne eksportprojekter. En vigtig håndsrækning, der i fremtiden kan være med til at fastholde Danmarks position i den globale, grønne omstilling

Det er ikke altid lige nemt at få sat gang i et eksporteventyr. Men hvis du gør som CEO Anders Smith i SolarLab - custom solar facades, så kan du måske også få gang i et amerikansk eksporteventyr. (SE VIDEO LÆNGERE NEDE)

Green Accelerator er målrettet modning af grønne eksportprojekter, som eksempelvis reducerer brugen af fossile brændstoffer og udledningen af drivhusgasser, fremmer energieffektivitet og effektiv ressourceudnyttelse eller afhjælper mangel på fødevarer eller mangel på vand. Men det kan være vanskeligt uden lidt hjælp. Her kommer EKF´s Green Accelerator eller markedsmodning ind i billedet.

Vilje og gode ideer

”Den grønne omstilling hos virksomhederne kræver ikke bare vilje og gode ideer – men ofte også en konkret håndsrækning for at komme i gang. Det kan være både dyrt og krævende at gøre grønne eksportprojekter til virkelighed. Så ordningen sikrer, at EKF kan være med til at dække udgifterne i den første fase til eksempelvis analyser og hjælp og rådgivning fra eksperter”, siger Jørn Fredsgaard Sørensen, Senior Director i EKF.

Det yder vi støtte til

EKF støtter helst projekter, hvor kunderne er identificeret, men hvor der er behov for mere forarbejde, inden kontrakten kan komme i hus. Der ydes først og fremmest tilskud til konsulenthjælp, rådgivning og ekspertassistance til feasibility-studier, markedsanalyser, juridisk rådgivning, patentansøgninger, oplysning, marketing og anden projektmodning. Der ydes også tilskud til projektstyring, revision og rejser og i mindre grad indkøb af hardware.
Du kan læse mere her:

https://ekf.dk/markedsmodning

Denne ansøgningsrunde løber fra 25. april til 20 maj. 2022.

Du kan læse mere om Solar Lab her:

https://solarlab.dk/

VIDEO

SolarLab ind i USA med tilskud fra Green Accelerator (42 sek)


SolarLab fik 70 % tilskud til at dække omkostningerne i forbindelse med opdyrkning af det amerikanske marked, særligt til at øge kendskabet til deres løsninger.

Læs mere