Største eksportlån i EKF´s historie

EKF har netop underskrevet en aftale om det største eksportlån i EKF`s historie ved en ceremoni i det tyrkiske finansministerium i Ankara

”Vi er meget stolte over, at vi har bidraget med et grønt lån til et bæredygtigt jernbaneprojekt i Tyrkiet og dermed været med til at skaffe arbejdspladser i Danmark,” siger Thomas Hovard.

Jernbaneprojektet giver danske kontrakter til blandt andet logistikvirksomheder, rådgivningsvirksomheder, entreprenører samt en række mindre komponentleverandører.

Eksportlånet et godt eksempel på, at danske leverandører får ordrer, fordi EKF er med, og fordi EKF har så godt et ry hos udenlandske eksportkreditinstitutter samt hos globale, finansielle aktører.

Flere udenlandske banker er nemlig involveret i projektet, herunder en af de største, nemlig Standard Chartered Bank. Her har EKF en høj stjerne.

”Standard Chartered Bank søgte efter långivere til projektet med en stærk rating og stor erfaring med infrastruktur-projekter. Her blev vi foretrukket,” siger Thomas Hovard.

Jernbanen kommer til at gå fra Bandirma via Bursa, og Yenisehir til Osmaneli i det nordvestlige Tyrkiet. Projektet bygges af den tyrkiske entreprenør Kalyon, som er en ny samarbejdspartner for EKF.

Mest muligt ud af kapacitet

EKF har efterfølgende syndikeret lånet blandt andet gennem genforsikring fra andre eksportkreditinstitutter i Spanien (CESCE) og Polen (KUKE). Dermed bliver EKF’s risiko reduceret til EUR 33,6 mio. Den samlede finansiering er på EUR 1.100 mio. (plus præmie) og fordelt mellem et EKF Eksportlån, EKN/SEK-finansiering og en kommerciel tranche af lokale banker. Lånet lever op til EU-taksonomien for bæredygtig finansiering og klassificeres derfor som et grønt lån i markedet.

EKF sælger altså risiko fra ved at genforsikre.

”Det er standard i EKF fordi, vi allerede har en del engagement i Tyrkiet. På den måde bruger vi ikke al vores kapacitet på kun et land og får dermed mest muligt ud af vores kapacitet til mest mulig gavn,” siger Søren Abildgaard, SVP hos EKF.