EKF forhøjer risikoappetitten på eksport til fjerne markeder
2. Italien
3. Rumænien
4. Kroatien
5. Bosnien
6. Portugal
7. Ungarn
8. Cypern
9. Grækenland
10. Færøerne
11. Grønland
12. Bulgarien
13. Makedonien
14. Serbien
15. Albanien
16. Montenegro
Østeuropa og Centralasien
17. Rusland
18. Hviderusland
19. Aserbajdsjan
20. Georgien
21. Kasakhstan
22. Armenien
23. Usbekistan
Mellemøsten og Nordafrika
24. Jordan
25. Saudi-Arabien
26. Oman
27. Algeriet
28. Bahrain
Afrika
29. Sydafrika
30. Senegal
31. Kenya
32. Tanzania
33. Ghana
34. Botswana
35. Namibia
36. Seychellerne
37. Swaziland
38. Uganda
Nord- og Sydamerika
39. Domin. Republik
40. Brasilien
41. Guatemala
42. Paraguay
43. El Salvador
44. Puerto Rico
Asien og Stillehavsregionen
45. Thailand
46. Filippinerne
47. Indonesien
48. Indien
49. Vietnam
50. Sri Lanka
51. Hong Kong
52. Macao
53. Brunei
54. Bangladesh
Danske virksomheder bevæger sig i stigende grad længere ud på mere risikofyldte eksportmarkeder, hvor kunderne og bankerne typisk har lavere kreditværdighed, og hvor det derfor kan være svært at skaffe finansiering.
Men nu er der hjælp at hente for de risikovillige eksportvirksomheder. EKF Danmarks Eksportkredit øger sin risikoappetit og lemper derfor på kreditkravene i 54 lande.
”Det er klart et ønske fra de danske eksportvirksomheder at få mere hjælp til at sikre deres forretninger og få bedre mulighed for at få finansieret deres eksport til bl.a. Latinamerika, Asien og Afrika”, siger Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for afdelingen for lande, bank og sektorer i EKF Danmarks Eksportkredit.
Det er blandt andet i lande som Indien, Vietnam, Sydafrika, Senegal, Saudi-Arabien og Guatemala, at EKF nu lemper vilkårene. Dermed bliver det nemmere at få godkendt købere, der har behov for lån eller garantier for at kunne finansiere købet af dansk udstyr. Det betyder i nogle lande, at køberne ikke længere behøver stille med en bankgaranti, mens der i andre lande kan accepteres købere med en lavere kreditværdighed end tidligere. EKF forventer, at de lempede vilkår vil betyde, at der kan udstedes garantier på for op mod en halv milliard kroner ekstra.
Men selvom EKF øger risikoappetitten på en række lande, er der dog også lande, hvor forholdene er for usikre til, at EKF aktuelt kan lempe på dem for indeværende. Det gælder bl.a. for Ukraine og Nigeria.
”Det er lande, hvor gældsniveauet er så højt, valutauroen så stor, og hvor der fortsat er så høj politisk usikkerhed, at vi ikke kan lempe på vores krav til virksomhedernes kreditværdighed. Derfor fastholder vi vores nuværende dækning på de lande. Så er der selvfølgelig lande som f.eks. Nordkorea og Venezuela, hvor vi helt har lukket for forretninger, fordi økonomien er så usund, at vi ikke vil løbe den risiko med offentlige midler”, siger Jørn Fredsgaard Sørensen.
Se hvordan EKF vurderer risikoen ved eksport i de forskellige lande her