Krav til dig

Krav til dansk økonomisk interesse

Først og fremmest skal du være eksportør eller underleverandør til eksport. Og så er vi som statsejet virksomhed forpligtet til at sørge for, at de forretninger, vi deltager i, skaber værdi i Danmark.
 
Det kalder vi dansk økonomisk interesse. Du kan læse mere om vores krav til dansk økonomisk interesse i vores brochure længere nede på siden.

Krav til CSR

Arbejdet med ordren skal foregå på en miljømæssig og social forsvarlig måde. Er din forretning med lav risiko og mindre end 25 mio. kr., skal du blot underskrive en erklæring på, at din forretning overholder vores CSR-krav.
 
Er din forretning med mellem eller høj risiko og over 25 mio. kr., hjælper vi dig med at vurdere, om du overholder CSR-kravene.

Desuden skal din virksomhed skrive under på, at der ikke bruges bestikkelse i forbindelse med eksportforretningen.

Krav til kreditvurdering

Forretningen skal være sund, og din virksomhed, din kunde eller eventuelt kundens bank skal være kreditværdig. Under alle omstændigheder klarer EKF kreditvurderingen for dig.

Krav til åbenhed​

Endelig skal din virksomhed, banken og køberen være indstillet på, at EKF i nogle tilfælde offentliggør enkelte, udvalgte oplysninger om eksportforretningen.

Læs mere om, hvilke oplysninger der er omfattet af åbenhed i EKF. 

Krav til sektor

EKF kan dog ikke hjælpe, hvis din virksomhed er inden for den såkaldte primære sektor, landbrug og fiskeri. Det skyldes EU’s regler om statsstøtte. EKF kan dog tilbyde eksportkaution i forbindelse med eksport af visse forarbejdede fødevarer. Kontakt EKF for at få nærmere information