Nyt IMF-lån redder Ukraine

I Ukraine har coronakrisen gjort ondt på en i forvejen presset økonomi, men med en netop godkendt lånepakke fra Den Internationale Valutafond er der håb forude.

Af: Christina Petersen, senioranalytiker, EKF

Coronakrisen har været en uvelkommen gæst i Ukraine, hvor økonomien i forvejen var skrøbelig efter konflikten med Rusland om Krim-halvøen. Ukraine er ellers et af de lande, der har håndteret den sundhedsmæssige del af krisen godt.

Regeringen lukkede fx tidligere ned, end man gjorde hos naboerne fra Rusland, så ukrainerne har ikke været så hårdt ramt af smitten og er så småt i gang med at åbne økonomien igen. Og det er der hårdt brug for.

Den 9. juni godkendte Den Internationale Valutafond (IMF) nemlig et lån på USD 5 mia., der lige nøjagtigt holder landet på den rigtige side af den økonomiske afgrund. Lånet skal dække et stort underskud på de offentlige finanser, servicering af en høj offentlig gæld og hjælpe økonomien tilbage til det vækstspor, som gryede i 2019.

Bevillingen af lånet er kommet, efter at Ukraine har imødekommet krav fra IMF om en banklov og en jordreform. Bankloven sikrer, at tidligere ejere af knap 100 banker, der blev likvideret eller nationaliseret under oprydningen i landets banksektor, ikke kan gøre krav på ejerskab eller opnå kompensation gennem Ukraines korruptionsplagede domstole.

Præsident Volodomyr Selenskij – en komiker, der sidste år vakte opsigt ved at vinde præsidentvalget med stor vælgeropbakning – har derfor rigeligt at se til med at skifte jokes ud med seriøse reformer. Den nye banklov og jordreform er en god lakmusprøve på den provestlige og markedsvenlige præsidents reformvilje.

Coronakrisen er salt i såret

I Ukraine er man ligesom i Danmark afhængige af samhandel med udlandet. Derfor kommer de brud på globale forsyningskæder og opbremsninger i de vigtigste handelspartneres økonomier, som coronakrisen har forårsaget, ganske ubelejligt. Særligt den historisk store nedgang i væksten i EU gør ondt, da EU aftager over 50 pct. af Ukraines eksport. Recessionen på det tredjestørste eksportmarked Rusland er yderligere salt i såret.

Landbruget udgør rygraden i økonomien sammen med produktion af metaller og mineraler, men landbruget trænger i den grad til effektivisering

Det er også forventeligt, at man kommer til at se en nedgang i produktiviteten og en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Sammen med et betydeligt fald i pengestrømmene fra de mange udlandsarbejdende ukrainere i især Rusland vil det sætte en kæp i hjulet på det private forbrug. Ukraines økonomi forventes at skrumpe med seks pct. i år, før den indhenter noget af det tabte med en forventet vækst på 5,6 pct. næste år.

Interessant marked for landbrugseksport

Ukraine er ellers et land, som mange danske eksportvirksomheder har haft et godt øje til – ikke mindst på grund af store mængder god landbrugsjord og en stor landbrugssektor. Landbruget udgør rygraden i økonomien sammen med produktion af metaller og mineraler, men landbruget trænger i den grad til effektivisering. Her kan danske virksomheder byde ind med nogle af verdens bedste løsninger.

Herudover er der i Ukraine et ønske om mindre afhængighed af Rusland, og det gælder også på energifronten. Der er stigende interesse for energi baseret på sol eller vind, så her kan danske virksomheder også være med.

Det er dog værd at bemærke, at Ukraine trods den geografiske placering tæt på EU har et vanskeligt forretningsklima. Banksektoren og den lokale valuta er svage, og risikoen for politisk uro lurer i baggrunden. Det er vigtigt at holde sig for øje for de danske virksomheder, der øjner muligheder i landet.

Læs også

Eksporthavn

Abonner på EKF’s nyheder og faglige indhold


EKF udsender løbende nyheder fra EKF og risikovurderinger af verdens vigtige eksportmarkeder på e-mail til vores abonnenter. Vi laver også et nyhedsbrev med viden og inspiration om eksport og finansiering.
Ja tak – det skal jeg have