Vestafrikas demokratiske ledestjerne skal til valg i vejenes år

Med det ottende demokratiske valg i træk er Ghana ledestjerne i regionen. Den siddende præsident har store ambitioner om udvikling, og det giver potentiale for dansk eksport.

Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker i EKF

Når Ghanas valgsteder slår dørene op til december, cementerer landet sin status som et af de stærkeste demokratier i Vestafrika. Ved det ottende demokratiske valg i træk skal ghaneserne sætte kryds ved enten den siddende præsident, Nana Akufo-Addo, eller udfordrer og tidligere præsident John Dramani Mahama.

Mærkesagerne til valget er uddannelse, infrastruktur og sundhed. Det gør Akufo-Addo til favorit i manges øjne, for her står han stærkt efter at have leveret på sine løfter fra sidste valg. På uddannelsesområdet har han sørget for gratis gymnasiale uddannelser – et ekstremt populært tiltag i den del af befolkningen, der ikke har råd til at sende deres børn i skole.

Præsidenten og hans regering har også vundet folkelig opbakning for flagskibsprojekter inden for infrastruktur. Fx ”one district, one factory” – et projekt, hvor der bygges en fabrik i alle distrikter i landet for at skabe arbejdspladser. Samme tankegang ligger bag ”one village, one dam”, der sørger for vanding til de områder, hvor folk lever for et minimum af landbrug. Indtil videre har det ifølge embedsfolk resulteret i 58 nye fabrikker – de fleste opført af private virksomheder – og 265 vandingsprojekter. Akufo-Addo har endvidere i kinesisk stil døbt 2020 ”Year of the roads” med henvisning til store ambitioner om at udbygge vejnettet over hele landet.

På sundhedsfronten får landet international applaus for at have gennemført flere coronatests end alle andre lande i Subsaharisk Afrika med undtagelse af Sydafrika. Akufo-Addos administration undgår dog ikke den økonomiske hovedpine, som coronakrisen har spredt til regeringsbygninger over hele verden.

Enorm gæld

Det er vigtigt at holde momentum i mærkesagerne, for der skal gang i hjulene igen, hvis Ghana skal have en chance for at reagere på de rudekuverter, en abnorm statsgæld på 75 pct. kaster af sig.

Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer gælden som bæredygtig, men har samtidig et bekymret øje rettet mod Ghana, fordi der er stor risiko for en situation, hvor man ikke kan betale. I år står væksten til en tilbagegang på 4,9 pct., og det er nødvendigt, at den høje vækst på omkring seks pct. fra tiden før corona vender tilbage. Ifølge prognoser vil væksten returnere næste år og arbejde sig op om omkring de seks pct. frem mod 2024.

Høj gæld og corona til trods er der et stort uforløst potentiale for danske virksomheder i det vestafrikanske

Økonomiske udfordringer er ikke noget nyt på disse kanter. Ghana fik i 2015 et støtteprogram fra IMF, men det har man netop trukket sig ud af. Her begynder man at ane duften af valgflæsk, for dermed kan Akufo-Addo kalde sig for præsidenten, der gearede Ghana til at tage afsked med IMF.

Tiden vil så vise, om det var en postgang for tidligt. Mange økonomer spår nemlig, at Ghana kan blive et af de næste lande, der havner i alvorligt økonomisk uføre.

Muligheder i vejenes år

Høj gæld og corona til trods er der et stort uforløst potentiale for danske virksomheder i det vestafrikanske. Før corona havde Ghana flere år med høj økonomisk vækst, og institutionerne er fornuftige sammenlignet med resten af regionens.

Med Akufo-Addos ambitioner er der potentiale for virksomheder med speciale i elektrificering, vand, veje, etc. Altså basal infrastruktur. Ligeledes er det et land med gode muligheder for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder, der kan levere både teknologi og varer af høj kvalitet til vestafrikanerne.

Læs også