Coronakrise, lav oliepris og sanktioner fører til recession i Rusland

Af: Christina Petersen, senioranalytiker, EKF

En stor del af de russiske borgere har siden coronakrisens start oplevet markante forringelser af deres levevilkår. De har stadig sværere ved at få fat på selv basale varer, og samtidig stiger prisen på fødevarer kraftigt. I modsætning til mange andre lande har den russiske præsident, Vladimir Putin, nemlig valgt en stram økonomisk kurs, der ikke levner plads til øgede offentlige investeringer for at afbøde effekterne af krisen.

Rusland er også hårdt ramt af forårets fald i prisen på råolie. Olieindtægter har hidtil finansieret omkring 40 procent af landets offentlige budget, og ifølge beregninger fra Verdensbanken har Rusland behov for en oliepris på 50 USD blot for at skabe nulvækst.

Dertil kommer de politiske og økonomiske sanktioner, som Vesten i 2014 iværksatte over for Rusland efter annekteringen af den ukrainske Krim-halvø. Sanktionerne rammer især banker, energivirksomheder, våbeneksport og statsejede datterselskaber i udlandet.

Endelig er Rusland med omkring 850.000 coronasmittede det fjerdehårdest ramte land i verden. Udviklingen skal ses i lyset af en relativt langsom indsats for at lukke landet ned kombineret med en genåbning, langt før epidemien var bragt under kontrol.

Nationalisme og protektionisme

Effekterne af coronakrisen har derfor skubbet den russiske økonomi mod recession. BNP forventes at falde med godt 6 pct. i 2020, hvilket er det største fald siden finanskrisen.

Som konsekvens af den forværrede økonomiske situation vurderer økonomer, at den russiske import vil falde med 27 procent i år pga. manglende indenlandsk efterspørgsel og en toldpolitik, der forsøger at fremme indenlandsk producerede varer fremfor udenlandske.

Putins strategi er som de seneste to årtier at holde på pengene og styrke de offentlige finanser på kort sigt ved at bremse offentligt forbrug og investeringer. Udadtil skal det give indtryk af en stærk økonomi i en krisetid, men indadtil sker det på bekostning af langsigtede vækstmuligheder og bedre levestandard for borgerne. En stort anlagt offentlig investeringsplan på 360 mia. USD er netop udskudt pga. recessionen og hullet i statsbudgettet i forbindelse med coronakrisen.

Ineffektiv økonomi

Ruslands store naturreserver og vidtstrakte områder med landbrugsjord rummer ellers store potentialer, men i 2019 opnåede man alligevel kun en beskeden vækst på 1,3 procent. Den ringe vækst skyldes bl.a. ineffektive produktionsmetoder i både landbrug og industri.

Den danske eksport til Rusland er faldet siden 2013, hvor vi rundede 12 milliarder kr. i salg af især udstyr til landbrug og industri

For at løfte væksten må Rusland gennemføre gennemgribende offentlige investeringer og institutionelle reformer, der styrker det private erhvervsliv såvel som udenlandske som indenlandske private investeringer. Det kræver fri og fair konkurrence og et bedre erhvervsklima med et neutralt og effektivt bureaukrati og effektive domstole. Der synes dog ingen politisk vilje til reform med Putin ved roret og den elite, der støtter ham.

Dansk eksport halveret

Den danske eksport til Rusland er faldet siden 2013, hvor vi rundede 12 milliarder kr. i salg af især udstyr til landbrug og industri. Sidste år var eksporten næsten halveret.

Russisk landbrug og industri kunne ellers have god brug for danske produkter, der kan bidrage til at forbedre produktiviteten og understøtte en diversificering væk fra energiproduktionen. Men danske eksportører støder ofte på vanskeligheder i form af korruption, og der er desuden risiko for kontraktbrud og svag håndhævelse af domme, hvilket gør det russiske marked udfordrende at bevæge sig ind på.

Læs også