Trudeau skal bygge bro over kløften mellem øst og vest

Efter genvalg i oktober sidste år står Canadas premierminister med en splittet befolkning, der giver store politiske udfordringer.

Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF

Efter valget i Canada i oktober 2019 står Canadas premierminister, Justin Trudeau, med udfordringer, der får de danske partiers forhandlinger om en kommunal udligningsreform til at ligne et børnepuslespil.

For mens det ikke er nogen hemmelighed, at der er forskel på Gentofte og Guldborgsund, viste det canadiske valg med al tydelighed, at det store nordamerikanske land står med en endnu mere splittet befolkning.

I den østlige del af landet gik Justin Trudeaus liberale parti sin sejrsgang med en dagsorden, som også er velkendt på vores breddegrader: fokus på klimaforandringer og omstilling til bæredygtige teknologier.

I den vestlige del havde premierministeren trangere kår. Her bor den konservative del af befolkningen, der i mange år har fået smør på brødet af at udvinde råstoffer – især olie og gas.

I regionerne Alberta og Saskatchewan fik Trudeaus parti en solid øretæve med nul mandater, så de konservative nu sidder tungt på området. Samlet fik det liberale parti 157 ud af de 338 stole i parlamentet, mens de konservative fik 121.

Projektet er dog en varm kartoffel for Trudeau, for udvinding af olie rimer ikke ret godt på grøn omstilling

Det betyder, at Trudeau nu sidder med en mindretalsregering, der i højere grad end i sidste valgperiode skal samarbejde med andre partier og finde opbakning til sin politik sag for sag.

Varme kartofler

Heldigvis for premierministeren kan han samarbejde med flere forskellige konstellationer både til højre og venstre for sig. Og det får han brug for, for de store regionale forskelle giver vidt forskellige prioriteter i provinserne.

Tag fx Trans Mountain Pipeline. En rørledning, der transporterer olie fra forekomsterne af tjæresand i den sydlige del af Alberta. Ledningen blev bygget i 1953, men i juni 2019 besluttede regeringen at udbygge ledningen, så den kan transportere næsten tre gange så meget olie.

Projektet er dog en varm kartoffel for Trudeau, for udvinding af olie rimer ikke ret godt på grøn omstilling. Hvis han ikke prioriterer udbygningen, risikerer han dog at udstøde de vestlige provinser endnu mere og hælde benzin på bålet i provinsernes snak om løsrivning fra Canada – ”Wexit”, som det er blevet døbt på sociale medier.

Løsningen for Trudeau kan blive at øremærke indtægterne fra den udvidede rørledning til udbygning af vedvarende energi. En udbygning, der sagtens kan blive interessant for danske leverandører.

En af den nærmeste fremtids mest interessante begivenheder for økonomien er USMCA – handelsaftalen med USA og Mexico

Den store udfordring for premierministeren bliver altså at bygge bro mellem forskellige befolkningsdele og gamle og nye teknologier. Han skal gøre det billigere at være canadier og skabe jobs til folk – også dem i oliebranchen – samtidig med at han tager hånd om klimaforandringerne og omstiller til nye grønne teknologier.

Ratificering af handelsaftale på vej

Justin Trudeau står altså med lidt af et puslespil. Han kan til gengæld glæde sig over at stå i spidsen for en af verdens mest stabile økonomier.

En af den nærmeste fremtids mest interessante begivenheder for økonomien er USMCA – handelsaftalen med USA og Mexico. Canadierne ønsker sandsynligvis at gøre sig mindre afhængig af sin store nabo, som er aftager af 75 pct. af Canadas eksport.

USA og Mexico har ratificeret aftalen, og Canada ventes at gøre det i løbet af foråret.

Læs også