Argentina: På randen af statsbankerot

Det bliver hedt i Argentina i de kommende måneder. Og det skyldes ikke klimaet, men derimod landets tiltagende gældskrise, som kan føre til endnu en statsbankerot i det sydamerikanske land.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker i EKF

Siden Argentinas nyvalgte præsident, Alberto Fernandez, overtog posten den 10. december 2019, er landets økonomiske situation nærmest gået fra slemt til værre.

Fernandez tog sejren i efterårets præsidentvalg på befolkningens forhåbninger om, at han kan få landet ud af det mangeårige økonomiske morads. Men indtil videre er forhåbningerne gjort til skamme. Regeringen har endnu ikke præsenteret en plan for, hvordan landet kan komme ud af sin gældskrise. Og en tårnhøj inflation fortsætter med at udhule lønningerne, så mere end hver tredje argentiner i dag lever under fattigdomsgrænsen.

Tester gældsaftale

Den første test på, om Argentina kan finde en vej ud af gældskrisen, foregår i disse dage, hvor provinsen Buenos Aires forsøger at forhandle en gældsaftale med sine kreditorer. Provinsen har lånt penge hos mange af de samme private kreditorer som staten Argentina, og derfor kan resultatet af provinsens forhandlinger give et fingerpeg om mulighederne for en gældsaftale for hele landet.

I første omgang fik provinsen ikke tilstrækkelig stor tilslutning fra kreditorerne til at udskyde en betaling den 4. februar. Det fik guvernøren til at melde ud, at provinsen vil betale alligevel for at undgå en kaotisk situation. Og så vil provinsen fortsætte forhandlingerne om en ny gældsaftale.

Gælden fordoblet

Statens gæld har for nylig rundet 100 procent af Argentinas BNP. For blot tre år siden var gælden kun lidt over 50 procent af BNP, men da størstedelen af gælden er i US-dollars, har de seneste års kraftige svækkelser af den argentinske peso øget den gæld, som landet skal betale tilbage.

I april og maj skal Argentina betale store rater på gælden, og det er meget tvivlsomt, om staten overhovedet har penge til det. Derfor vil regeringen i marts præsentere de private kreditorer for et forslag om en ny gældsaftale, som udskyder betalingerne og formentlig også barberer en del af gælden.

Negativ vækst

Præsident Fernandez har tidligere givet udtryk for, at Argentina vil betale gælden tilbage, når økonomisk vækst gør det muligt. Men både i 2018 og i 2019 havde Argentina recession, og i år forventer landet også negativ økonomisk vækst.

Et usædvanligt træk fra den argentinske stat er, at der lægges skat på eksport

Hvis kreditorerne afviser Argentinas forslag om gældsrestrukturering, vil det resultere i en statsbankerot i forhold til landets US-dollar-gæld. Argentina har i det seneste halve år udskudt betalinger på en del af statens gæld tre gange, da pengekassen er tom.

Argentinas største kreditor er IMF (Den Internationale Valutafond), og den argentinske regering har også indledt forhandlinger med IMF om en restrukturering af denne gæld. IMF vil formentlig stille krav om en stram økonomisk plan fra den argentinske regering, så der er udsigt til svære forhandlinger.

Robin Hood-økonomi

Et usædvanligt træk fra den argentinske stat er, at der lægges skat på eksport, som især består af soya og andre landbrugsvarer. Eksportskatterne er blevet forhøjet under den nuværende socialistisk-populistiske regering i et forsøg på at få flere penge i statskassen.

Logikken bag eksportskatterne er, at eksportørerne, især mange landmænd, har tjent på den stadig lavere kurs på pesoen. De har således tjent på at få betaling for eksport af landbrugsvarer i inflationsstabile US-dollars, mens deres udgifter til lønninger mv. i pesos er blevet udhulet af den høje inflation, der har ligget omkring 50 pct. om året i de seneste to år.

Forsigtighed ved eksport til Argentina

Argentina har indført skrappe valutarestriktioner og nye importrestriktioner for at standse kapitalflugten og bevare de sparsomme reserver af US-dollars. Det har gjort centralbanken i stand til at stabilisere pesoens kurs over for US-dollaren, men på det sorte marked handles pesoen til en væsentligt dårligere kurs end den officielle.

For nylig bad de argentinske myndigheder landets virksomheder om at oplyse, hvor meget de forventer at importere i den kommende tid. Det viser, hvor pressede centralbankens valutareserver er, og det giver risiko for skærpede import- og valutarestriktioner.

På nuværende tidspunkt hindrer valutarestriktionerne ikke argentinske virksomheder i at betale gæld i fremmed valuta. Men hvis den argentinske centralbank løber tør for valutareserver, kan der komme yderligere restriktioner. Danske virksomheder, der eksporterer til Argentina, skal derfor være forsigtige i den kommende tid.

Læs også