Ukraine – der er håb, men lang vej til stabilitet

Denne artikel blev bragt i en tidligere version i Jyllandsposten den 18. juli 2019
 
Ukraine har store muligheder for økonomisk fremgang, men landets ustabile politiske system forhindrer, at potentialet bliver indfriet.
 
Det vakte international opsigt, da skuespilleren Volodymyr Selenskji i april først blev valgt med stor vælgeropbakning som Ukraines nye præsident - og siden da hans parti, Folkets Tjener, var tæt på at vinde parlamentsvalget den 21. juli. Men set i lyset af Ukraines fortsatte store udfordringer med udbredt korruption, oprør i den østlige del af landet, en langvarig eksistentiel konflikt med Rusland og en økonomi, der bevæger sig faretruende tæt på afgrunden, var det i høj grad et valg, hvor vælgerne viste deres protest mod det politiske ”establishment”, der har spillet fallit.

EPOKEGØRENDE VALG

Ca. 33% af ukrainerne valgte at stemme til parlamentsvalget den 21. juli og 44% satte krydset ved den nye 41-årige præsident, Vlodymyr Zelenskjis parti, Folkets Tjener. Intet parti har klaret sig så godt i noget ukrainsk valg siden landet demokratiserede efter den sovjetiske opløsning i 1991. Dermed står Folkets Tjener som det uundgåelige regeringsparti og vil formentligt indgå i en koalition med flere øvrige småpartier, hvoraf den mest sandsynlige regeringspartner er protestpartiet, ”Stemmen”, der ledes af rockmusikeren, Svyatoslav Vakarchukof, der fik 6,5% af stemmerne. Dermed er der chancer for at gennemføre dybe forandringer i Ukraine.
 
Parlamentsvalget var det første siden opstanden på Maidan-pladsen i hovedstaden Kiev i vinteren 2013-14, hvor omkring 100 demonstranter blev dræbt af skud fra sikkerhedsstyrkerne. Opstanden satte gang i en kaskade af voldsomme begivenheder. Præsidenten flygtede til Rusland, russiskstøtte separatister startede et oprør i Østukraine, og Rusland invaderede Krim-halvøen i Sortehavet. Ukraines økonomi var i forvejen lagt ned af finanskrisen, og uroen sendte landet mod fallit, så regeringen måtte bede om en redningspakke fra den Internationale Valutafond.
Nu fem år senere er Ukraine kun langsomt på vej væk fra den økonomiske afgrund, og der er lang vej igen for at opnå en langsigtet vækst og stabilitet.

OPGØR MED KORRUPTION

Den kommende femårs valgperiode bliver i høj grad en test af, om præsident Volodymyr Selenskji med det krystalklare folkelige mandat i ryggen, også kan skifte stand-up-mikrofonen ud med arbejdshandsker og tage livtag med de benhårde politiske realiteter i Ukraine.
Uden hjælp fra Valutafonden og den medfølgende tillid i de finansielle markeder, kan Ukraine næppe betale den gæld, der forfalder om kort tid.

Zelenskji, hvis tv-show, Folkets Tjener, har gjort ham berømt i Ukraine og skaffet ham mange millioner på bankkontoen brugte effektivt sin afslappede komikerstil og kendiseffekt i både præsidentvalget og parlamentsvalget til at love et totalt opgør med landets omfattende korruption. Det er en direkte udfordring mod landets politiske klasse, de ukrainske oligarker, og det udstiller samtidig hans største svaghed – mangel på politisk erfaring med Ukraines komplekse politiske scene. 

Med valgsejre til Folkets Tjener, der deler navn med tv-serien, kan imidlertid skabe håb om, at det nye parlament kan tage fat på Ukraines største udfordring på den lange bane – den udbredte korruption. Ukraine er nr. 120 på listen over 180 lande, som ngo’en Transparency International opgør, og netop korruptionen er den største hindring for, at Ukraine kan realisere sit store økonomiske potentiale.

REFORMER OG GÆLDSBJERG

Det kræver nemlig omfattende reformer at skabe en højere og langsigtet stabil vækst. Det gælder eksempelvis privatiseringer af offentlige virksomheder og nedbrydning af de mange monopoler, som landets oligarker har sat sig på, siden Ukraine blev selvstændigt i 1991. 

Ukraine har også verdens bedste landbrugsjord, som kan bidrage til at katalysere væksten. Men landbruget er meget ineffektivt, og derfor er der behov for en reform, der giver mulighed for at købe og sælge landbrugsjord.

Og så står Ukraine over for et voksende gældsbjerg. Landet skylder enorme beløb til både private långivere, Valutafonden og andre donorer såsom EU. En væsentlig del af gælden forfalder i år og næste år, og især forholdet til Valutafonden er kølnet, fordi Ukraine ikke har formået at leve op til fondens krav om reformer. Uden hjælp fra Valutafonden og den medfølgende tillid i de finansielle markeder, kan Ukraine næppe betale den gæld, der forfalder om kort tid.

RUSLAND-KRISEN

Krisen med Rusland er ligeledes væsentlig for at skabe langsigtet stabilitet, men en næsten uløselige udfordring. Begge sider fortsætter deres daglige skyderier med tunge våben over kontaktlinjen, og Rusland forsætter den ulovlige annektering af Krim-halvøen i Sortehavet. Der er således behov for en langsigtet diplomatisk løsning og en holdbar overenskomst med Rusland, hvis Ukraine skal kunne komme på fode igen og blive politisk og økonomisk stabilt.
 
Det står derfor klart, at præsidenten og hans nye regeringshold skal vise sig særdeles politisk handlekraftige for at kunne trække Ukraine fremad i de kommende år og sikre mere stabilitet økonomisk og politisk. Spørgsmålet er, om Zelenskji og Folkets Tjener virkelig er folkets tjener og evner at konfrontere de mange store udfordringer.