Recession rammer dansk eksport

Tyrkiets præsident Erdogan har gang på gang spændt ben for den tyrkiske økonomi med populistiske tiltag.

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten den 18. april 2019.

Tyrkiet er på mange måder en økonomisk succeshistorie. Landet har gennem 20 år haft en galoperende økonomisk vækst og velstandsudvikling. Navnlig inden for byggesektoren og den finansielle sektor er Tyrkiet førende i regionen. De sidste årtiers økonomiske udvikling er især synlig i Istanbul – landets førende kommercielle og finansielle hub.

Henover de seneste år er den ene skyskraber efter den anden skudt i vejret i byens forstæder som skærende kontrast til den gamle historiske bymidte. Men 2018 blev året, hvor svaghederne i den tyrkiske økonomiske model kom for dagens lys, og landet befinder sig nu i en økonomisk krise, som i sidste ende kan føre til et politisk opbrud.

Tyrkiets stærke mand

Hvis der er én mand, der har præget tyrkisk politik de seneste to årtier, er det præsident Erdogan. Han kom til magten i 2003 og har siden konsolideret sin magtposition betydeligt. Det mest markante eksempel var forfatningsændringen i 2017, som gjorde, at Tyrkiet overgik til et præsidentielt system. Erdogan har ofte taget æren for Tyrkiets enorme velstandsfremgang, men det gør ham også sårbar nu, hvor Tyrkiets økonomi er i recession. Det blev tydeligt ved lokalvalgene 31. marts, hvor hans AKP-parti fik en ordentlig vælgerlussing og mistede magten både i Istanbul og i hovedstaden Ankara.

AKP har gjort indsigelser mod valget i Istanbul, som de tabte knebent, for de mener ikke, at det gik retfærdigt til. Nederlaget kan tolkes som en mistillidserklæring fra befolkningen til Erdogan og hans økonomiske politik, der har ført landet direkte ind i en økonomisk recession.

Som i 2018 fik den tyrkiske lira til at tabe ca. 30 pct. af sin værdi

Sårbar økonomi

På overfladen er den tyrkiske økonomi overraskende sund. Den offentlige gæld på ca. 30 pct. af BNP er relativt lav, og udlandsgælden på ca. 60 pct. af BNP er også på et håndtérbart niveau. Men Tyrkiet har én strukturel svaghed, som gør landet sårbart: Selvom udlandsgælden er på et acceptabelt niveau, så er gælden med korte løbetider. Det betyder, at Tyrkiet hvert år skal refinansiere en stor del af gælden, og det gør Tyrkiet til et af de mest sårbare lande over for skiftende risikoappetit hos udenlandske investorer.

Derfor er det af helt afgørende for den tyrkiske økonomi, at der er gennemsigtighed i finans- og pengepolitikken, eftersom de globale kapitalmarkeder reagerer med det samme, hver gang der er skyggen af usikkerhed omkring økonomien. Og dermed bliver det dyrere for tyrkerne at låne penge, hvilket påvirker hele økonomien.

Problemet er, at Erdogan har set stort på det tyrkiske finansieringsbehov, fordi han har haft fokus på kortsigtet vækst. Han har ført en ekspansiv finanspolitik og en lempelig pengepolitik, som har medført en overophedning af økonomien. De økonomiske stimuli har medført stigende inflation, som i 2018 fik den tyrkiske lira til at tabe ca. 30 pct. af sin værdi.

Det har ramt den tyrkiske økonomi på alle fronter. De tyrkiske forbrugere rammes, fordi udenlandske varer er blevet dyrere. De tyrkiske virksomheder rammes, fordi det er blevet dyrere at servicere gæld optaget i udenlandsk valuta. Og de tyrkiske banker rammes, fordi deres fundingomkostninger på de globale kapitalmarkeder er steget, og fordi andelen af nødlidende lån nu vokser eksplosivt. 

Dansk eksport kan blive ramt

Erdogan har nu fire år uden valg, som han skal bruge på at genskabe tilliden til økonomien. Men der er ingen ”quick fixes”, og der kan ventes en længerevarende periode med lav vækst. Det rammer også de danske eksportmuligheder til landet over en bred kam, da faldet i den tyrkiske købekraft allerede har fået tyrkerne til at købe færre udenlandske varer.