Regnbuelandet mangler krukken med guld

På trods af meget store forskelle på landene har økonomierne i Sydafrika og Danmark udviklet sig forbløffende ens over de seneste 60 år. Men Sydafrikas økonomi har brug for reformer, hvis den fortsat skal følge med Danmarks.

Meget vand er løbet gennem verdens åer, siden Elvis Presley i 1960 sang ”It’s now or never”. Men to af vandløbene har fulgtes bemærkelsesværdigt ad: Danmarks og Sydafrikas økonomier. Sydafrikas økonomi er i dag – målt som landets samlede BNP – knap fem pct. større end den danske, og sådan forholdt det sig også for 60 år siden. Siden har der været mindre op- og nedture for begge lande, men de har fulgtes pænt ad.

Bag det påfaldende sammenfald gemmer der sig ellers to vidt forskellige lande. Det gælder både areal- og befolkningsmæssigt, hvor Sydafrika er hhv. 28 og 10 gange større end Danmark.

Det gælder også opbygningen af økonomierne. Sydafrikas eksport er i høj grad baseret på minedrift, fordi landet er rigt på guld, platin, diamanter og kul, samt på sværindustri som biler og stål. Dermed bevæger Sydafrikas økonomi sig efter en helt anden taktstok end Danmarks, hvor serviceindustri i form af transport, it og medicinalvarer driver værket.

Forskelle på Sydafrika og Danmark

Sydafrika Danmark
BNP 2018(USD mia.) 2018 368,3 352,1
Realvækst (% af BNP 2019) 0,6 2,1
Befolkning (mio.) 57,8 5,8
Andel af befolkningen under 30 år (%) 55,8 35,3
Areal (km2) 1.220.000 42.933
Gini-koefficient 63,0 28,4
Top 3 eksportvarer 1) Mineraler
2) Ædelmetaller
3) Køretøjer og fly
1) Maskineri og transport
2) Mad, drikkevarer og tobak
3) Kemiske produkter

Det skal naturligvis også nævnes, at den hurtige befolkningsudvikling i Sydafrika betyder, at levestandarden målt pr. næse ikke har udviklet sig så meget som i Danmark siden 1960.

Genetablering efter korrupt præsident

Der skal dog helst snart ske ændringer i Sydafrikas økonomi. En central udfordring for præsident Cyril Ramaphosa er at genfinde væksten fra tidligere år og re-etablere økonomien efter en årrække med den korrupte Jacob Zuma på præsidentposten.

I Zumas regeringsperiode blev landets institutioner trinvist ødelagt for at finansiere præsidentens liv på første klasse. Vi skal faktisk helt tilbage til 2013 for at finde vækstrater på over to pct., og med en arbejdsløshed på 29 pct. er der i den grad behov for at få gang i produktionen.

Nelson Mandelas ambitioner om et harmonisk regnbueland med lige muligheder for alle måtte blive ved drømmen

En anden udfordring er uligheden, hvor Sydafrika også står i skærende kontrast til Danmark. Den såkaldte Gini-koefficient, der viser graden af økonomisk lighed i befolkningen, afslører ikke overraskende, at Danmark er et af verdens mest lige lande, mens Nelson Mandelas ambitioner om et harmonisk regnbueland med lige muligheder for alle måtte blive ved drømmen. Sydafrika er nok det land i verden med den største ulighed, og der er store forskelle på sort og hvid.

At tage livtag med disse udfordringer er ikke nyt for Sydafrikas regering. Regeringen har et særligt program for Black Economic Empowerment, der har til formål at reducere klasseskel efter apartheid og skabe økonomisk vækst ved at hjælpe sorte borgere op ad den sociale rangstige, fx via særbehandling i forhold til ansættelser i bl.a. offentlige stillinger og ejerskab til jord.

Det er nu eller aldrig

Sydafrika kæmper også med et højt antal ansatte i den offentlige sektor og et ufleksibelt arbejdsmarked. Det er blandt hovedårsagerne til, at landets offentlige gæld på ti år er vokset fra 35 pct. af BNP til 58 pct. af BNP. Et gældsniveau, der begynder at slide på landets eksterne ratings. Cyril Ramaphosa må svagt kunne høre Elvis’ hit fra 1960, for skuden skal vendes nu.

Det svarer til, at lidt over en million sydafrikanske hjem hvert år vil kunne forsynes med grøn strøm

Det lader han til at være opmærksom på, for de kommende år skal der investeres stort i Sydafrika. Udvikling af vedvarende energi står højt på dagsordenen i et land, der kæmper med hyppige strømafbrud, fordi der ikke er elproduktionskapacitet til at møde forbruget.

Alene inden for vindenergi er det planen, at der skal kontraheres ca. 1.600 MW kapacitet hvert år de næste 10 år. Det svarer til, at lidt over en million sydafrikanske hjem hvert år vil kunne forsynes med grøn strøm. Her er der store muligheder for dansk eksport.

Aftageren af al den elektricitet er landets statslige energiselskab, ESKOM. Med sine 47.000 ansatte og involvering i alt fra elproduktion, eltransmission samt distribution og salg til kunder er der tale om en supertanker.

Desværre er kreditværdigheden i bund, og ESKOM har hyppigt behov for bailout-pakker, senest i år. Skal der investeres i vind, skal der være sikkerhed for, at aftageren betaler. Det er en af de udfordringer, EKF er sat i verden for at løse.

Læs også