Sorte skyer over Polens kulkraft kan øge dansk eksport

Polens økonomi buldrer afsted. Det har fået energibehovet til at stige voldsomt.

Af Jeppe Skårhøj, senioranalytiker EKF

Det ser sort ud for Polens kulkraftværker, der står for knap 80 pct. af landets energiproduktion. Mange af kraftværkerne stammer helt tilbage fra sovjettiden og er hovedårsagen til, at Polen har Europas værste luftforurening.

De gamle kulkraftværker er ineffektive, har svært ved at følge med efterspørgslen og kan ikke leve op til nutidens udledningskrav. Det betyder, at mindst halvdelen af dem skal lukkes ned inden for de kommende år og enten moderniseres eller udskiftes med alternative energikilder.

Det er også de udtjente og ineffektive kulkraftværker, der har skylden for, at Polen – trods sine store kulforekomster – er blandt de lande i Europa, der har den højeste markedspris på elektricitet. For mens elforbruget er faldende i mange andre europæiske lande, stiger det i Polen med ca. to pct om året, hvilket skyldes landes solide vækstrater.

Kulminearbejdere

En af de billigste og hurtigste løsninger på Polens energiudfordring er opførelsen af vindmølleparker. Men det højrenationale Lov og Retfærdighedsparti, PiS, der for godt en måned siden genvandt regeringsmagten i Polen, gik allerede i 2015 til valg på en dagsorden om at støtte kulminearbejderne i det sydlige Polen.

Der blev udstedt en så restriktiv lov i forhold til opførelse af vindmølleparker på land, at det i praksis gjorde det umuligt at få tilladelse til opførelse af parkerne. Det fik på det nærmeste markedet for vindenergi i Polen til at kollapse.

Atomkraftværker er både dyre og tager længere tid at få op i drift. Derfor er det planen, at op mod en tredjedel af energien fremover skal komme fra vind, biomasse, biogas, sol og hydroenergi

Men i erkendelse af, at der skal findes en løsning hurtigt – og helst en løsning, der både er billig og effektiv – er loven nu blevet sat på standby. Regeringen har i stedet udarbejdet en ambitiøs plan for etablering af forskellige former for vedvarende energi.

Atomkraftværker er både dyre og tager længere tid at få op i drift. Derfor er det planen, at op mod en tredjedel af energien fremover skal komme fra vind, biomasse, biogas, sol og hydroenergi.

Ifølge det polske energiministerium indebærer det en stærk udbygning af havvind på hele 8 gigawatt frem mod 2035 – svarerende til 20 gange kapaciteten i Anholt Havmøllepark.

Samtidig vurderes det, at der planlægges en massiv udbygning af landvindkapaciteten allerede inden 2023. Også inden for biomasse, biogas og solenergi kommer der til at ske en masse i Polen. Også det polske elnet kræver efterhånden en overhaling.

Den høje polske vækst, der sidste år var på 5,1 pct. i et ellers vækstfattigt EU, har fået investorer til at flokkes om Polen, så der er gode muligheder for at få projekterne finansieret. Det giver åbenlyse muligheder for danske eksportører inden for energi.

Arbejdskraft

Men også i andre sektorer er der massiv efterspørgsel på danske varer. For Polen har undergået en enorm udvikling i de seneste år.

Faktisk går det så godt, at der er ved at være mangel på faglært arbejdskraft. Derfor bliver der også gjort en stor indsats for at lokke de mange polakker, som arbejder i udlandet, hjem.

Alene i Danmark arbejder der omkring 40.000 polakker, og for at gøre det mere attraktivt for de unge at komme hjem eller blive i Polen frem for at rejse ud har regeringen afskaffet indkomstskatten på 18 pct. for alle under 26 år.

Samtidig er de polske lønninger efterhånden på et niveau, der matcher det, polakkerne kan opnå ved at arbejde og leve i udlandet.

Den voksende middelklasse har nydt godt af, at købekraften er steget betragteligt, hvilket også kan mærkes hos de danske eksportører. For Polen er i dag blandt Danmarks ti største eksportlande.

Læs også