Kinas økonomi har større udfordringer end handelskrigen

Denne analyse af EKF's chefkonsulent Peter Toft blev bragt i Jyllandsposten den 22. februar 2019.

Trumps trusler om eskalering af handelskrigen nærmer sig deadline, men striden med USA er ikke den største hæmsko for væksten i Kina. På trods af opbremsning i væksten er Kina dog stadig et voksende marked for danske eksportører.

Truslen om at afbryde våbenhvilen i handelskrigen mellem verdens to største økonomier, USA og Kina, har deadline den 1. marts. Indtil videre vides det ikke, om de to lande forhandler sig frem til en fredelig afslutning, eller om de ruller de økonomiske langdistancemissiler i stilling.

Handelskrigen er en stor trussel mod den globale vækst, og mens den selvfølgelig er én af årsagerne til den aktuelle afmatning i Kinas vækst, er der andre og mere væsentlige udfordringer, som den kinesiske étpartiregering må finde løsninger på, hvis Kina skal kunne høste sit fortsat store vækstpotentiale:

Selvom økonomien går lidt ned i tempo til 5-6 pct. vækst om året, svarer det stadig til en ny mellemstor europæisk økonomi hvert år

1: Historisk gældsniveau

Kina kæmper med en række økonomiske ubalancer, fx en historisk stor gæld på 256 pct. af BNP, der er ophobet gennem eksploderende kreditgivning via de statskontrollerede banker, men ikke mindst via et ureguleret skyggebankmarked. De officielle banker foretrækker at låne penge ud til de ineffektive statsejede virksomheder, der bliver opfattet som statsgaranterede, mens de langt mere effektive og profitable private virksomheder ofte må ty til skyggebanker – finansielle virksomheder og produkter, som ikke er omfattet af den generelle finanssektorregulering.

I 2017 satte regeringen ind med hårdere regulering af skyggebanksektoren, men det er også problematisk, for det rammer væksten i den private sektor, som er den økonomiske dynamo for vækst og beskæftigelse.

2: Omstilling til innovationsøkonomi

Det er ved at være slut med at plukke lavthængende produktivitetsfrugter i Kina. Man har investeret voldsomt i infrastrukturprojekter, og en rivende urbanisering har sendt over 50 pct. af befolkningen ind til jobs i byerne. Men nu er det tid til at skifte spor.

Det er ikke længere så økonomisk attraktivt at bygge nye jernbaner. Væksten skal gøres mere forbrugsdrevet. En udfordring er, at kineserne sparer meget op på grund af mangel på velfærd, men det er nødvendigt at få mere gang i privatforbruget, hvis Kinas højvækst skal fortsætte. Kina er også rykket op i værdikæden, og de nemme produktivitetsgevinster ved at overføre eksisterende teknologi er næsten høstet. Næste trin er at blive mere innovativ og opfinde egne produkter og brands. Derudover er hænderne på det kinesiske arbejdsmarked blevet dyrere og færre.

3: Mangel på strukturelle reformer

Kina har akut behov for en modernisering af banksektoren og statsejede virksomheder. Man har simpelthen brug for, at kapitalen flyder derhen, hvor den giver det bedste afkast – de private og innovative virksomheder. Bankerne foretrækker fortsat at låne til lavprofitable statsejede virksomheder. Staten skal overlade statsejede virksomheder til deres egen skæbne og fremme en markedsbaseret tilgang i bankerne, hvilket dog kan skabe social uro pga. virksomhedslukninger.

Ligeledes er der behov for at skabe bedre rammer for at fremme og tiltrække investeringer, både indenlandske og udenlandske. Dette er et betændt politisk spørgsmål, for det kræver, at det kommunistiske étpartistyre afgiver kontrol til markedskræfterne – fx afskaffer valutakontroller og regulering. Der skal mere konkurrence til og en reel sikring af ejendomsretten understøttet af uafhængige domstole. Partiet må altså afgive megen politiske styring og kontrol, hvilket udfordrer det enevældige kommunistpartis magtmonopol.

Stadig et stort marked for Danmark

På trods af økonomisk afmatning, en verserende handelskrig og store udfordringer forude er Kina stadig et marked med voksende potentiale for danske eksportører. Kina er nu Danmarks sjettestørste eksportmarked, og selvom økonomien går lidt ned i tempo til 5-6 pct. vækst om året, svarer det stadig til en ny mellemstor europæisk økonomi hvert år.

I løbet af de næste ti år vil flere hundrede millioner kinesere nå stadigt tættere på vestlige levestandarder, og derfor vil markedet for kvalitetsprodukter, hvor danske produkter har høj status, fortsat vokse. Det skaber åbninger, hvor danske leverandører kan kile sig ind. Der er også voksende efterspørgsel efter rene og økologiske kvalitetsfødevarer, fordi den ene kinesiske fødevareskandale har afløst den anden.

Derudover kan man forestille sig, at handelskrigen vil få Kina til at lempe på importrestriktionerne i forhold til EU, så det bliver lettere at sælge sine varer på det kinesiske marked.