Jordan – Mellemøstens stabile land krakelerer

Som et af Mellemøstens mest stabile lande spiller Jordan en nøglerolle for Vesten. Men den tidligere så populære Kong Abdullah er kommet i modgang og forsøger at afværge folkelige protester over økonomisk stagnation og massive flygtningestrømme.

Af: Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker EKF

Klemt inde blandt nogle af de mest konfliktfulde lande i Mellemøsten har Jordan det seneste årti oplevet en voldsom påvirkning fra områdets borgerkrige og flygtningestrømme. Det har fået den tidligere vækstøkonomi til at stagnere, og samtidig har det sat landets politiske stabilitet under pres.

Derfor kæmper Jordans Kong Abdullah med store udfordringer for at genoprette økonomien i et af Mellemøstens historisk mest stabile lande. Kongen er fortsat relativt populær blandt mange jordanere, som nærer håb om, at han formår at bringe bedre tider til landet. Han har nemlig præsteret det før. Da han kom til magten i 1999, indledte han med at liberalisere økonomien, og det førte til en buldrende vækst i 00’erne med årlige vækstrater på 8 pct. i gennemsnit.

Folket protesterer

Men finanskrisen i 2008 og Det Arabiske Forår i 2011 satte en brat stopper for Jordans økonomiske fremgang. Hertil kommer, at landet har måttet tage imod hundredtusindvis af flygtninge fra nabolandet Syrien. I forhold til landets størrelse har kun Libanon taget imod flere flygtninge. Flygtningene søger til Jordan, fordi landet har en lang historie for at være Mellemøstens ’nødhavn’. Allerede ved etableringen af staten Israel efter Anden Verdenskrig blev Jordan tilflugtssted for et stort antal fordrevne palæstinensere.

Økonomien lider også under, at den ustabile situation i Mellemøsten har fået turister og udenlandske investorer til at holde sig væk fra Jordan

Desuden har jordanerne i årevis nydt godt af frihedsgrader, som ellers er sjældne i arabiske lande. Ifølge NGO’en Freedom House er Jordan det fjerdemest frie arabiske land – kun overgået af Tunesien, Marokko og Libanon. Den massive flygtningestrøm og landets økonomiske stagnation har imidlertid fået uroen til at ulme med folkelige protester i gaderne. Og Kong Abdullahs greb om magten er ikke længere så sikkert, som det har været.

Fordoblet arbejdsløshed

Befolkningen mærker tydeligt, at udgifterne til de mange flygtninge tærer på landets økonomi. Jordan har også øget udgifterne til landets militær, og dermed er der færre penge til sundhedsvæsen, social sikkerhed, infrastruktur og andre offentlige investeringer.

Økonomien lider også under, at den ustabile situation i Mellemøsten har fået turister og udenlandske investorer til at holde sig væk fra Jordan. Samlet set har den økonomiske opbremsning betydet, at arbejdsløsheden på få år næsten er fordoblet til 19 pct., mens statsgælden er steget fra 65 pct. af BNP i 2009 til 92 pct. i 2018.

Reformer tager tid

Presset på landets offentlige finanser har fået regeringen, som reelt er udpeget af Kong Abdullah, til at indføre strukturreformer. Reformerne er et krav fra IMF – Den Internationale Valutafond – som i 2016 stillede en stor lånefacilitet til rådighed for Jordan. Regeringen implementerer dog reformerne langsomt, fordi de er upopulære i befolkningen.

I 2018 fik demonstrationer imod en skattereform den tidligere premierminister Hani Mulki til at trække sig, og protesterne er fortsat under den nye premierminister, Omar Razzaz. Kong Abdullah forsøger dog at gyde olie på vandene ved at gå imod IMF’s upopulære anbefalinger.

Det kan føre til gode eksportmuligheder for danske virksomheder, som er blandt verdens førende inden for vind, sol og biomasse

For nyligt opfordrede kongen til, at de offentlige lønninger og pensioner skulle stige, hvilket vil lægge yderligere pres på de offentlige finanser. Samtidig har finansministeren lovet, at der ikke kommer skattestigninger i 2020. På den måde håber styret, at man kan afværge masseprotester i stil med dem, man har set i Irak og Libanon i år.

Nøglerolle for handel med Vesten

Jordan spiller i kraft af landets stabilitet en nøglerolle for Vestens indflydelse i regionen og har derfor relativt nem adgang til billige lån fra vestlige donorer. Store internationale finansielle institutioner som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling er allerede aktive inden for bl.a. finansiering af vedvarende energiprojekter.

Det kan føre til gode eksportmuligheder for danske virksomheder, som er blandt verdens førende inden for vind, sol og biomasse. Jordan har i modsætning til andre lande i Mellemøsten kun sparsomme naturressourcer, og målet med investeringerne i vedvarende energi er at skære ned på landets import af olie. Desuden har Jordan på grund af landets tørre klima mangel på vand og investerer derfor også i vandforsyning. Her kan dansk teknologi også spille en vigtig rolle.

Læs også