Vandmangel truer Indiens vækst

Indien har hårdt br​ug for dansk vandteknologi.

Af Rikke Mandrup Fogh, analytiker EKF

De fire vandreservoirer i Indiens sjettestørste by Chennai er løbet tør. Vandmanglen er så alvorlig, at man siden juni har været nødt til at fragte vand ind med tog til de 10 mio. indbyggere.

21 indiske storbyer forventes på tilsvarende vis næste år at løbe tør for grundvand, der udgør 40 pct. af Indiens vandforsyning. Samtidig anslås det, at knap to tredjedele af Indiens vandreservoirer nu ligger under det normale niveau, og dermed er vandmanglen så alvorlig, at det skader Indiens sociale og økonomiske udvikling.

Forsinket monsunregn har været en del af forklaringen på den akutte vandmangel hen over sommeren. En anden er den stigende urbanisering, der presser vandforbruget op og vandkvaliteten ned.

Ifølge FN skal Indiens byer i 2050 huse 416 millioner flere indbyggere end i dag. Det sætter vandforsyningen under et enormt pres og øger risikoen for vandbårne sygdomme som kolera, diarré, tyfus og viral hepatitis, der allerede nu er skyld i omkring 200.000 dødsfald om året.

Op mod 80 procent af Indiens vandforsyning vurderes at være kontamineret, og Indien ligger i dag på en 120-plads ud af 122 mulige på FN’s vandkvalitetsindeks. Samtidig anslås det, at mellem 30 og 50 procent af det vand, der rent faktisk når ud gennem ledningsnettet går tabt, før det når forbrugerne.

Nye Metoder

Landbruget bidrager med 18 pct. og industrien med 30 pct. af Indiens BNP – og er derfor afgørende for Indiens økonomi. Men begge sektorer er hårdt ramt af manglen på vand.

Landbruget står for tæt på 90% af Indiens samlede vandforbrug, og vandmanglen betyder, at høstudbyttet er faldende. Det fører til fødevaremangel og prisstigninger, som rammer de fattige hårdt. Der er derfor hårdt brug for nye dyrkningsmetoder og afgrøder, der kræver mindre vand.

Til den tid anslås efterspørgsel på vand at være dobbelt så stort som den tilgængelige vandforsyning

Det vandhungrende Tamil Nadu er samtidig et af Indiens største industriområder, og vandmanglen rammer særligt hårdt i tekstil- og læderindustrien, der udgør en væsentlig del af Indiens eksport. Men sektoren er ikke bare storforbruger af vand, de er også en del af problemet, fordi de ofte leder urenset spildevand ud i de floder, der for mange fattige er den eneste kilde til ferskvand. Problemet er, at Indien kun har kapacitet til at rense 37 procent af spildevandet.

Også stålindustrien, konstruktionsbranchen og bilindustrien rammes af manglen på vand. Industrien er afhængig af en stabil elforsyning, men mere end to tredjedel af Indiens elproduktion kommer fra vandafhængige termiske, hydro- og atomkraftanlæg – hvoraf flere er lokaliseret i regioner med stor vandmangel.

Politisk handling

Rindende vand i samtlige hjem inden 2024 var et af Modis store valgløfter, og han har oprettet et nyt ministerium, som skal håndtere vandkrisen.

Men kritikere peger på, at det blot er en afløser for de tidligere ministerier for vandressourcer og drikkevand, og at der ikke er tilført tilstrækkeligt med midler til at løse krisen.

Den sætter fokus på endnu et problem, der særligt rammer de fattige: prisen på rent drikkevand, som de fleste indere må købe sig til - selvom Præsident Modi har pointeret, at adgangen til rent vand er en menneskerettighed.

Om mindre end et årti forventes Indien at overtage Kinas placering som verdens folkerigeste land. Til den tid anslås efterspørgsel på vand at være dobbelt så stort som den tilgængelige vandforsyning.

Der er allerede et stærkt myndighedssamarbejde i gang mellem Danmark og Indien, hvor bl.a. Miljøstyrelsen skal hjælpe med at løse de store udfordringer. Det gør Indien til et særdeles attraktivt marked for danske virksomheder, der arbejder med teknologien inden for vandforsyning, spildevandshåndtering og udnyttelse og afledning af regnvand.