​​Grønland har fuldt blus på eksporten

Grønland har store planer for vækst, og det giver gode muligheder for danske virksomheder.

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 21. marts 2019.

Der er fuld gang i Grønlands eksport, men 95 pct. af eksportindtægterne stammer fra fiskeriet – heraf halvdelen fra rejer. Det gør Grønland sårbar for udsving i fiskebestanden og i de globale fiskepriser. Derfor har Grønland store planer og øget fokus på tre sektorer: forædling af fiskeprodukter, udvinding af råstoffer og udvikling af turismen.

Når det gælder turismen, skeler Grønland til de 2,2 mio. turister, der fandt vej til Island i 2017, mod Grønlands godt 84.000. Heraf var knap en tredjedel krydstogtsturister, der kun i meget begrænset omfang lagde penge og skabte arbejdspladser i Grønland.

Men den helt store forskel på indfrielse af turismepotentialet i Island og Grønland handler om transport, der på Grønland foregår enten til vands eller i luften. Derfor inkluderer planerne for udvikling af Grønlands økonomi anlæggelse af hele tre nye lufthavne i henholdsvis Qaqortoq, Nuuk og i Ilulissat.

Det kræver investeringer på ca. 4 mia. kr. Hertil kommer en løbende udvikling af hotelkapaciteten, af spildevands- og affaldsbearbejdning samt af vejene til og fra lufthavnene.

Den anden store udfordring er kapaciteten. For med et indbyggerantal på bare 4.500 indbyggere i Grønlands største turistmagnet, Ilulissat, er det begrænset, hvor mange turister og sengepladser man kan udvide med, uden at det går ud over mennesker og natur, samt hvor mange lokale medarbejdere industrien kan tiltrække.

Nuuk skal vokse

I det hele taget er manglen på arbejdskraft en udfordring for Grønland, der med et indbyggertal på blot 56.000 er på størrelse med Vejle. Samtidig er Grønland udfordret af en aldrende befolkningssammensætning og stor mangel på faglært arbejdskraft.

Når isen smelter, bliver der nemmere adgang til råstofferne i undergrunden

En forudsætning for at skabe vækst er derfor, at der importeres arbejdskraft. Derfor er der planer om at øge indbyggertallet i hovedstaden, Nuuk, fra 18.000 til 30.000 i 2030. Det skal bl.a. ske ved etablering af en helt ny bydel til en pris på 4-5 mia. kr.

Råstofferne

Der har været stort fokus på klimaforandringernes konsekvenser for Grønland. Men de er ikke kun af det onde. For når isen smelter, bliver der nemmere adgang til råstofferne i undergrunden.

Både Kina og USA har vist stor interesse, og Grønlands selvstyre har for nylig været på charmeoffensiv hos både den internationale mineindustri, kinesiske banker og private og institutionelle investorer.

Men ud over det geopolitiske aspekt stiger og falder investeringsappetitten med udviklingen i de internationale råvarepriser.

Udfordringerne og prisen på arktisk olie- og gasudvinding er stadig for høj i forhold til olieprisen, og mineindustrien er kun udviklet i begrænset omfang. Guldfeberen kom aldrig rigtigt op i den høje del af temperaturskalaen, og en rubinmine syd for Nuuk beskæftiger nu blot 30 medarbejdere. Herudover søges der efter zink, nikkel, bly og forskellige andre mineraler og sjældne jordarter forskellige steder i Grønland - og så er der stadig det helt store, uafklarede spørgsmål om, hvad der skal ske med udvindingen af Grønlands uran.

Oplagte muligheder

De mange store planer giver oplagte muligheder for danske leverandører inden for bygge og anlæg, minesektoren, turismeindustrien og fødevarebranchen. Men den afgørende succesfaktor er at skaffe pengene.

Den 1. marts trådte en ny bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet i kraft.

Den skal sikre Grønland bedre adgang til lån via garantier og anlægskautioner fra det statslige EKF Danmarks Eksportkredit. Det kan give bedre adgang til lånefinansiering, fordi det kan sikre långivere mod tab.