Frankrig – eksportpotentiale trods folkelig opstand

De gule vestes protester mod social ulighed har fyldt overskrifterne, men med den reformivrige præsident Macron i spidsen er der udsigt til vækst og gode muligheder for dansk eksport.

Denne analyse af EKF's senioranalytiker Jeppe Skårhøj er bragt i Jyllands-Posten 31. januar 2018.

Da Emmanuel Macron stormede ind i Élyséepalæet ved præsidentvalget i Frankrig i maj 2017 med sit spritnye parti La République En Marche, var det med bred folkelig opbakning til at skabe forandring. Som symbol for den nye midte i fransk politik har han siden markeret sig som en selvsikker leder, og så har han taget hul på et reformprogram for at gøre op med en årrække med sløv økonomisk vækst, der kan tilskrives strukturelle udfordringer.

For det første har Frankrig en høj arbejdsløshed, som bl.a. skyldes et dysfunktionelt arbejdsmarked. En reform af arbejdsmarkedet med introduktion af en flexicuritymodel, som vi kender det fra Danmark, har været en af Macrons vigtigste prioriteringer, siden han overtog embedet. Og så vil han gøre op med lidt for gavmilde forhold for arbejdsløse. For det andet er Frankrigs offentlige finanser svage. Frankrig har ikke haft overskud på de offentlige finanser siden 1974, og den offentlige gæld var i 2017 på betragtelige 96,7 pct. For det tredje er landets konkurrenceevne faldet gennem de seneste ti år – bl.a. pga. høje lønninger, der blev oparbejdet før finanskrisen.

Det kræver reformer, og dem er Macrons regering mere end villig til at gennemføre. Værre står det til i den franske befolkning, der ikke har tradition for at se stiltiende til, mens regeringer rykker rundt på samfundets grundpiller – senest tydeligt illustreret af protestbevægelsen de gule veste.

Macron må give indrømmelser

Det var forhøjede afgifter på benzin, der fik helvede til at bryde løs. Mange franskmænd føler, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og at Macron er de riges præsident. Det har tvunget præsidenten i defensiven. Som svar på protesterne gav Macron velfærdsindrømmelser til omkring fem millioner husstande med lave indkomster, hvilket har sat yderligere pres på de offentlige finanser. Derudover droppede regeringen de planlagte benzinafgifter. Det viser, at Frankrig er et svært land at reformere.

Men hvis nogen skal gøre det, er det Macron. Hans regering står stærkt mod en svag opposition, hans embedsperiode varer til 2022, og som midterpolitiker har han gode muligheder for at lave de reformer, der er bedst for Frankrigs fremtidige vækst.

Det vil efterlade et kæmpe hul i kapaciteten, som skal udfyldes af især vind- og solenergi

Til trods for opstanden er det aktuelle billede af økonomien positivt. Økonomien nyder godt af højkonjunkturen i Europa, og det er forventeligt, at Macrons strukturelle tiltag vil øge væksten på længere sigt. Frankrigs økonomi er også blandt de mest diversificerede i verden med en enorm fødevare- og landbrugsproduktion, men også produktion af biler, fly, farmaceutiske produkter mv. Hertil kommer de horder af turister, landet tager imod hvert år. 

Ser man nærmere på fordelingspolitik og lønninger, er Frankrig faktisk også et af de europæiske lande, der gennem skatter og offentlige ydelser gør mest for at mindske uligheden, og realindkomsten for husstande er steget med otte pct. fra 2007-2017 på trods af finanskrisen. Det er mere end i mange andre europæiske lande.

Danmark kan sælge mere til Frankrig

Med over 60 mio. indbyggere, en økonomi i vækst og en beliggenhed tæt på Danmark er Frankrig en lækkerbisken for danske eksportører. Frankrig vil fx omlægge sin energiforsyning. I dag fylder atomkraft omkring 70 pct. af det samlede energiforbrug, og der er planer om at reducere atomkraftskapaciteten.

Det vil efterlade et kæmpe hul i kapaciteten, som skal udfyldes af især vind- og solenergi. Ambitionen er at tredoble kapaciteten på onshore-vind frem mod 2030 – fra ca. 15 GW i dag til ca. 45 GW i 2030. En stigning, der svarer til næsten fem gange Danmarks totale vindkapacitet eller lidt over 400 Anholt Havmølleparker.

Franskmændene vil også opleve et stigende pres på ældreplejen, da 19 pct. af befolkningen er 65 eller derover. Det skaber behov for effektive løsninger i ældreplejen, hvor danske virksomheder kan byde ind med ny teknologi.

Derudover er danske eksportører af møbler stærkt repræsenteret på det franske marked. De franske forbrugere er vilde med danske designmøbler – især klassikerne, men også mange af de yngre designere. Også inden for mode er der interesse for danske produkter. De danske modedesignere betragtes som en del af de nye trendsættere, og det afspejler sig i interessen hos de franske forbrugere.