Verdens lykkeligste land rykker mod højre

I Finland var der valg den 14. april, og nu venter de potentielt langvarige regeringsforhandlinger. Den kommende regering står i spidsen for en økonomi, der tabte pusten efter to store nyrehug fra en amerikansk teknologigigant.

Lykke er en svær ting at sætte på formel, men i Finland er de kommet opskriften nærmere. I hvert fald er finnerne for andet år i træk blevet kåret som verdens lykkeligste folk i World Happiness Report. Den 14. april gik verdens lykkeligste folk til valg, og det blev en gentagelse af de tendenser, vi har set flere andre steder i verden. 

Selvom der ikke er dannet regering endnu, var der nemlig jubelscener hos den yderste højrefløj. Det nationalkonservative og populistiske Finnernes Parti, der tidligere gik under navnet De Sande Finner og er en pendant til Dansk Folkeparti, blev landets næststørste parti med 17,5 pct. af stemmerne – lige efter Socialdemokratiets 17,7 pct. Valgets store taber blev statsminister Juha Sipilä og Centerpartiet, som kan sammenlignes med det danske Venstre. Finnernes Partis mærkesager følger linjen fra den generelle politiske højredrejning i Europa – nemlig anti-immigration, euroskepsis, velfærd og modvilje mod klimamål. Finnernes Parti stemte som de eneste imod at gøre Finland CO2-neutralt i 2035.

Nu venter regeringsforhandlinger, der potentielt kan trække i langdrag, ligesom de har gjort i nabolandet Sverige. Flere partier har allerede udtalt, at de ikke vil samarbejde med Finnernes Parti – heriblandt de konservative. En regering ledet af Socialdemokratiet bliver også svær at mønstre, da det vil kræve en regeringsdannelse over midten. Uanset resultatet er det forventeligt, at den kommende regering bliver ustabil. Sikkert er det også, at der venter den et arbejde med at skabe vækst i en økonomi, der har haft nogle svære år i 2010’erne.

Økonomisk mavepuster fra Apple

Papirindustrien og Nokia udgjorde engang rygraden i den finske økonomi, men det har den teknologiske udvikling og særligt to opfindelser fra Apple lavet om på. iPhonen detroniserede Nokia fuldstændigt i 2007, og siden 2010 har iPaden fået brugen af papir til at falde så voldsomt, at det nærmest har taget livet af skovindustrien.

Læg hertil sanktionerne mod Rusland, der tidligere var Finlands største handelspartner. Finlands økonomi havde nogle hårde år med recession i årene fra 2012-2015. Recession var ganske vist ikke et særsyn i Europa i årene efter finanskrisen, men det har været særlig svært for Finland at komme op i gear igen.

Finland har som målsætning, at 50 pct. af energiproduktionen i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder

Den økonomiske deroute har ført til, at Finland de seneste år har gennemført en række større arbejdsmarkedsreformer for at genoprette økonomien. Reformerne har mindsket virksomhedernes omkostninger og øget arbejdstiden, og det har medvirket til at bringe Finland ud af recessionen. 

Væksten i 2018 var 2,3 pct., og et langvarigt underskud på de offentlige finanser er faldende. Den offentlige gæld er nu lavere end i de fleste europæiske lande. Genopretningen af økonomien er godt hjulpet på vej af højkonjunkturen i Europa, da Finland har en stor eksportorienteret fremstillingsindustri, der sender masser af varer ud på det europæiske marked.

Oplagt marked for danske varer

Finlands beliggenhed et stenkast fra Danmark gør det finske marked til en oplagt eksportdestination for danske virksomheder. Den danske eksport til Finland ligger dog langt under eksporten til vores andre nabolande, til trods for at det finske forbrugsmønster på mange måder ligner det danske. Det vil sige, at hvis man kan sælge noget i Danmark til en konkurrencedygtig pris, kan man sandsynligvis også sælge det i Finland. 

Finland har som målsætning, at 50 pct. af energiproduktionen i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder. Herudover satser regeringen på, at kul skal være fuldt udfaset i 2030. Finland genererer en stor del af sin strøm fra vandkraft, men vindkraft udgør en stigende andel. Det forventes, at den vedvarende energiproduktion foruden vandkraft vil stige med fire pct. om året frem mod 2026.

Både Danmark og Finland ligger i toppen af EU’s ”Digital Economy and Society Index”. Finnerne har de seneste år haft stort fokus på digitalisering af den offentlige sektor, og her kan danske virksomheder bidrage med løsninger. Finland står også over for flere strukturelle udfordringer, som kræver handling. Det gælder ikke mindst den aldrende befolkning, der vil åbne nye afsætningsmuligheder for forskellige typer sundhedsmidler, handicapudstyr og serviceydelser til plejehjem og generel ældrepleje.

Snoet metal

Få dugfriske risikovurderinger af verdens eksportmarkeder


Tilmeld dig og få vores landeopdateringer direkte på mail.
Gå til sign up