Egypten – økonomisk og politisk rutsjetur

Efter problemer af bibelske dimensioner er Egyptens økonomi på vej ud af dødvandet

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 20. juni 2019.

Hvis der er noget, egypterne er gode til, er det konspirationsteorier. Dem er der fuld gang i, efter at Egyptens tidligere præsident Morsi fik et ildebefindende under retssagen mod ham i mandags og døde kort efter.

Morsis død er en påmindelse om den rutsjebanetur, Egypten har været igennem siden Det Arabiske Forår i 2011. Ved det efterfølgende valg kom islamisten Morsi og Det Muslimske Broderskab til magten. Men blot et år senere gik millioner af egyptere igen på gaden i protest. Militæret benyttede anledningen til at genvinde magten i et kup ledet af forsvarsministeren, general al-Sisi. Han lovede egypterne at få styr på både økonomi og sikkerhed.

Det går fremad med det, og så sent som i april stemte knap 90 pct. af egypterne for en forfatningsændring, der betyder, at al-Sisi kan blive siddende som præsident frem til 2030.

Reformer

Uroen i kølvandet på Det Arabiske Forår smittede af på økonomien, som lå i ruiner indtil for få år siden. Turismen, der er en af Egyptens største indtægtskilder, faldt drastisk i lyset af protester og terrorangreb. Pirateri på Afrikas Horn fik de store olietankere til at fravælge turen gennem Suezkanalen og i stedet tage syd om Afrika.

Da man i 2012 indførte valutarestriktioner, tog de udenlandske investorer flyet hjem, og fra 2015 blev oliepriserne nærmest halveret. En økonomisk katastrofe af bibelske dimensioner ramte Egypten, der pludselig havde mistet en stor del af sine indtægtskilder. Arbejdsløsheden eksploderede, og underskuddet på statsbudgettet blev kun værre af, at Egypten i årtier har haft store offentlige subsidier på varer, elektricitet og brændstof.

Autokratisk

Det helt store vendepunkt kom i 2016, hvor Egypten indgik en aftale med IMF om et lån på 12 mia. dollars. Med lånet fulgte krav om reformer. Egypten skulle lade valutaen flyde frit, nedbringe subsidierne på varer og udvide skattegrundlaget. Reformerne gjorde det nemmere for egyptiske virksomheder at få adgang til udenlandsk valuta, og det var med til at understøtte væksten, som i 2018 var på 5,3 pct.

De økonomiske reformer roses af økonomerne, men de gør ondt på både de fattige og middelklassen

Det er sjældent godt nyt for borgerne, når et politisk system går i autokratisk retning. Men noget tyder på, at netop al-Sisis vilje til at gennemføre upopulære reformer og den hårdhændede indsats for at forbedre sikkerhedssituationen er det, der har stabiliseret landet, sat gang i økonomien og fået turismen og de udenlandske investorer til at vende tilbage.

Reformerne ses også inden for energisektoren, hvor egypterne har taget imod gode råd fra de store internationale finansielle institutioner om, hvordan den egyptiske energisektor skal indrettes, så den tiltrækker udenlandske investorer. Det har alt sammen gjort, at udenlandske investorer nu igen flokkes om Egypten – bl.a. for at bygge store vindmølleparker i de øde ørkenområder, hvor vindforholdene er gode.

Risiko for protester

De økonomiske reformer roses af økonomerne, men de gør ondt på både de fattige og middelklassen, der hovedsageligt har mærket de markante prisstigninger. Det vil tage tid, før egypterne vil opleve den positive effekt i form af højere vækst og lavere arbejdsløshed. Derfor er der fortsat risiko for folkelige protester.

Selvom økonomien er i fremgang og sikkerhedssituationen forbedret markant, skal man som eksportør huske på, at Egypten fortsat er et land med lav institutionel og politiske stabilitet.

Det ændrer dog ikke på, at de danske eksportmuligheder er stigende. Den danske eksport til Egypten stiger typisk, når det går godt i landet, og det store fokus på energisektoren giver masser af muligheder for danske eksportører.