Algeriet – politisk uro og store økonomiske udfordringer

Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker EKF

Dansk eksport skal hjælpe med at forbedre økonomien i Afrikas største land.

En dansk delegation med otte virksomheder inden for landbrug og fødevarer gæstede i denne uge Afrikas største land, Algeriet.

Besøget fandt sted på et tidspunkt, hvor situationen i landet er højspændt med stor politisk usikkerhed og en presset økonomi. Alligevel ser de danske erhvervsfolk gode muligheder for eksport af udstyr, der kan sikre et mere effektivt landbrug og en for-bedre fødevareproduktionen.

De dramatiske begivenheder i Algeriet tog fart i februar i år, da store grupper af demonstranter protesterede mod den aldrende præsident Abdelaziz Bouteflika. Det fik i april præsidenten til at trække sig efter 20 år ved magten.

Årsagen til protesterne skal findes i landets skrantende økonomi. Det har skabt tårnhøj arbejdsløshed – særligt blandt de unge under 30 år, som udgør over halvdelen af befolkningen.

Den midlertidige præsident Abdelkader Bensalah annoncerede for nylig, at præsidentvalget – som oprindeligt skulle være afholdt i april – forventes afholdt den 12. december. Nye kandidater skal melde deres kandidatur inden udgangen af oktober.

Algeriets magtfulde militær har spillet en afgørende rolle i landets politiske transformation mod et nyt præsidentvalg, men mange er fortsat utilfredse og mener, at processen har været udemokratisk.

Statsstyret økonomi

Den dårlige økonomi bidrager til fortsat uro, og en af årsagerne skal findes i, at staten driver en lang række ineffektive statsvirksomheder og landbrug og at den finansielle sektor er præget af statsejede banker.

Samtidig gør en usmidig lokal lovgivning det vanskeligt at tiltrække private investeringer. Loven ventes dog at blive lempet i 2020.

Alligevel er der håb om, at den danske eksport på 160 mio. kroner til landbrugs- og fødevaresektoren vil vokse i de kommende år

Udfordringerne trækker tråde tilbage til uafhængighed fra Frankrig i 1962. I kolonitiden var der en stor eksport af landbrugsvarer til Europa, men det nye styre forsømte landbrugssektoren og favoriserede i stedet industrialisering og massemigration til byerne.

Placeringen klos op ad Europa giver dog fortsat gode eksportmuligheder, og Algeriet er rigt på olie og gas, som bidrager med 60 pct. af statens indtægter og 95 pct. af eksportindtægterne. Det gav et stort overskud på betalingsbalancen, indtil oliepriserne kollapsede i 2014.

Men i stedet for at bruge oliepengene på at udvikle nye sektorer blev pengene brugt på statstil-skud til at sikre lavere priser på almindelige dagligvarer. Subsidierne belaster statens budget og er vanskelige at fjerne, fordi det især vil ramme de fattige.

Dansk landbrug ser muligheder

Men nu satser Algeriet på at skabe vækst ved at modernisere landbrugs- og fødevaresektoren. Udfordringen er, at staten ejer næsten 40 pct. af landbrugsjorden, og at resten primært ejes af småbønder med ringe adgang til lån og kreditter til at finansiere indkøb af udstyr, der kan sikre højere afkast.

Alligevel er der håb om, at den danske eksport på 160 mio. kroner til landbrugs- og fødevaresektoren vil vokse i de kommende år. For blandt deltagerne i eksportfremstødet er danske virksomheder, der er blandt de bedste i verden inden for bl.a. lagring af korn og frø og energirigtig ventilation af stalde – og de danske virksomheder er populære i Algeriet.

Læs også