Politisk tumult og økonomiske udfordringer i Algeriet

Nyvalgt præsident skal reformere økonomien i Afrikas største land.

Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker EKF

2019 var et skelsættende år i Algeriet. De dramatiske begivenheder tog fart i februar, da store grupper af demonstranter begyndte at protestere mod den aldrende præsident, Abdelaziz Bouteflika.

Protesterne fik i april præsidenten til at trække sig efter 20 år ved magten. Befolkningens utilfredshed skyldes blandt andet landets skrantende økonomi, som har skabt tårnhøj arbejdsløshed – især blandt de unge under 30 år, som udgør over halvdelen af befolkningen.

Først den 12. december blev der endelig holdt præsidentvalg, hvor den tidligere premierminister Abdelmadjid Tebboune blev valgt til Algeriets nye præsident. Dermed håber myndighederne, at måneders demonstrationer vil stoppe.

Men valget af Tebboune har indtil videre ikke tilfredsstillet demonstranterne, for han bliver betragtet som en del af den politiske elite, der har styret landet i årevis.

Demonstranterne er også utilfredse med hele valgprocessen, hvor det magtfulde militær har spillet en afgørende rolle. Mange indbyggere i Algeriet mener, at valget har været udemokratisk, og at landets elite og militæret har styret processen for at fastholde grebet om magten.

Tebboune får derfor nok at se til, for Algeriet er et land, der udover den politiske splittelse også har store økonomiske udfordringer. Og det er vanskeligt at gennemføre økonomiske reformer, når man har en utilfreds befolkning på nakken.

Statsstyret økonomi

Algeriets økonomi lider især under, at staten driver en lang række ineffektive statsvirksomheder, og at den finansielle sektor er præget af statsejede banker. Samtidig gør en usmidig lokal lovgivning det vanskeligt at tiltrække private investeringer. Loven ventes dog at blive lempet i 2020.

Placeringen klos op ad Europa giver dog fortsat gode eksportmuligheder

Udfordringerne trækker tråde tilbage til uafhængigheden fra Frankrig i 1962. I kolonitiden var der en stor eksport af landbrugsvarer til Europa, men det nye styre forsømte landbrugssektoren og favoriserede i stedet industrialisering og massemigration til byerne.

Placeringen klos op ad Europa giver dog fortsat gode eksportmuligheder, og Algeriet er rigt på olie og gas, som bidrager med 60 pct. af statens indtægter og 95 pct. af eksportindtægterne. Det gav et stort overskud på betalingsbalancen, indtil oliepriserne kollapsede i 2014.

Men i stedet for at bruge oliepengene på at udvikle nye sektorer blev pengene brugt på statstilskud til at sikre lavere priser på almindelige dagligvarer. Subsidierne medfører vedvarende underskud på statens finanser, og de er vanskelige at fjerne, fordi det især vil ramme de fattige.

Dansk landbrug ser muligheder

Til trods for de økonomiske udfordringer er Algeriet et land med mange muligheder for danske eksportører. En dansk delegation med virksomheder inden for landbrug og fødevarer gæstede i oktober landet. De danske erhvervsfolk ser gode muligheder for eksport af udstyr, der kan sikre et mere effektivt landbrug og forbedre fødevareproduktionen.

Alligevel er der håb om, at den danske eksport på 160 mio. kroner til landbrugs- og fødevaresektoren vil vokse i de kommende år

Algeriet satser nemlig på at skabe vækst ved at modernisere landbrugs- og fødevaresektoren. Udfordringen er, at staten ejer næsten 40 pct. af landbrugsjorden, og at resten primært ejes af småbønder med ringe adgang til lån og kreditter til at finansiere indkøb af udstyr, der kan sikre højere afkast.

Alligevel er der håb om, at den danske eksport på 160 mio. kroner til landbrugs- og fødevaresektoren vil vokse i de kommende år, for de danske virksomheder er populære i Algeriet.

Læs også