Usbekistan – nye vinde over sletterne

Usbekistan ligger i et område med stolte handelstraditioner, men har i mange år været isoleret fra omverdenen. Et præsidentskifte i 2016 giver dog håb om forandringer, og Usbekistan kan muligvis udvikle sig til et interessant eksportmarked.

Af Peter Toft, chefanalytiker, EKF. Bragt i Jyllandsposten den 1. februar 2018

For omkring 700 år siden summede byerne af international atmosfære, når kameler og karavaner læsset med silke og krydderier krydsede Centralasien. Dengang var Usbekistan et knudepunkt på Silkevejen fra Kina til Europa.

Landet har dog ikke fyldt meget i den internationale samhandel, siden det blev selvstændigt i 1991. Efter Sovjetunionens opløsning blev Islam Karimov valgt til præsident med overvældende stemmeprocenter i et kritiseret valg. Frem til sin død i september 2016 førte han en oligarkisk og isolationistisk politik, der stort set lukkede landet af fra omverdenen.

Men med Karimovs afløser, Shavkat Mirziyoyev, blæser der muligvis nye vinde over sletteland-skaberne. Den nye præsident signalerer en forbedring af det dårlige forretningsklima og tøbrud i det kølige forhold til nabolandene. Der er ligeledes håb om bedring i Usbekistans blakkede omdømme på menneskerettighedsfronten.

På vej ud af isolationen

Første afgørende skridt mod et bedre forretningsklima tog Usbekistan i september 2017 ved at opgive mange års fastkurspolitik. Nu er den usbekiske valuta, som, faldet ca. 40 pct. over for de internationale valutaer, og restriktioner på omveksling og udførsel af hård valuta er stort set fjernet. Det gør det mere attraktivt for udlandet at investere i landet og nemmere for usbekiske virksomheder at handle internationalt.

De sidste år har der dog været 7-8 pct. økonomisk vækst, og i 2018 forventes en pæn vækst på 4,5 pct

Andet skridt ud af isolationen er at forbedre landets menneskerettigheder. Tvangsarbejde, tortur, begrænset ytringsfrihed og forfølgelse af minoriteter, journalister og oppositionen har længe været hverdagskost. Ved FN’s generalforsamling i september sidste år lovede præsident Mirziyoyev dog, at der nu sættes en stopper for det omfattende tvangsarbejde i bomuldsmarkerne. Endvidere har præsidenten genåbnet dialogen med nabolandene, efter Usbekistan stort set har haft konflikter med dem alle.

Makroøkonomisk ser det fornuftigt ud

Der er god balance i landets økonomi, herunder en kontrolleret inflation, lav gæld og et fornuftigt statsbudget. Til gengæld er økonomien sårbar pga. afhængighed af eksport af råvarer som bomuld, naturgas og guld, hvor priserne kan svinge. Usbekistan afsætter desuden især til ét marked, Kina, og påvirkes derfor af udviklingen her. De sidste år har der dog været 7-8 pct. økonomisk vækst, og i 2018 forventes en pæn vækst på 4,5 pct.

En moderne silkevej?

De nye takter gør Usbekistan til et interessant marked. Fx har Kina med prestigeprojektet ”One Belt, One Road” ambitioner om at genskabe Silkevejen og investere i infrastruktur tværs over Centralasien.

Præsident Mirziyoyev har også genåbnet dialogen med de europæiske investeringsbanker EIB og EBRD, der nu kan bane vejen for udviklingen i landet. Ikke mindst infrastrukturen kalder på en opgradering. Landbruget og mineindustrien trænger også til at blive videreudviklet og effektiviseret med nye teknologier, så her kan der være et potentielt eksporteventyr for danske virksomheder.

Risiciene er dog fortsat høje, og hvis Usbekistan vil tiltrække investorer, skal menneskerettighedsomdømmet reelt forbedres. Der er ligeledes udfordringer med korruption, pengehvidvask og et uigennemsigtigt forretningsklima. Der er desuden ingen tegn på et opgør med den oligarkiske styreform, og landets institutioner tilgodeser derfor særinteresser. Derfor er det vigtigt for danske virksomheder, der øjner muligheder i det gamle centralasiatiske handelscentrum, at afdække betalingsrisiciene.