Sri Lanka – politisk drama truer økonomien

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 28. december 2018.

Politisk krise og en nedgradering af kreditværdigheden kan gøre det svært for Sri Lanka at opnå vækst.

Havde det været plottet i en film, havde plottet virket utroværdigt. Men Sri Lankas politiske virkelighed overgår af og til fantasien. Som i oktober hvor premierminister Wickremesinghe blev afsat af præsident Sirisena efter længere tids uoverensstemmelser mellem de to. I stedet indsatte præsidenten den tidligere præsident Rajapaksa som premierminister. En kontroversiel nationalist, der bl.a. er blevet beskyldt for krigsforbrydelser i forbindelse med Sri Lankas borgerkrig, der sluttede i 2009, hvor han var præsident. Han er desuden anklaget for at have gældsat Sri Lanka voldsomt i de år, han var præsident.

Da fyring vakte både folkelige optøjer og protester i parlamentet, forsøgte præsidenten at ophæve parlamentet. Men den 20. december efter seks afstemninger måtte Sirisena udnævne en ny regering, da hans handlinger blev erklæret for forfatningsstridige, og han ikke havde flertal i parlamentet. Trods geninstalleringen af Wickremesinghe som premierminister og udnævnelsen af 30 ministre i den nye regering, har præsidenten dog ikke udnævnt en justits- og forsvarsminister, ligesom han også først valgte at bevare kontrollen med de statsejede medier. Men også mediekontrollen har han siden måttet opgive.

Men Sri Lanka har vist sig at have svært ved at følge med efterspørgslen og har igen og igen måtte sige nej til ordrer

Kinesisk indflydelse

Den politiske krise varede i syv uger, men i følge iagttagere stikker Sri Lankas udfordringer langt dybere. En af dem handler om økonomi. Det første Rajapaksa gjorde, da han blev installeret som premierminister og resten af parlamentet sat ud af kraft, var nemlig at holde møde med Kinas ambassadør. Det var ikke første gang Rajapaksa bød kineserne inden for i regeringspaladset. For mens han selv var præsident blev der optaget store kinesiske lån til at anlægge bl.a. en havn i Sri Lanka. En havn, der i dag er i kinesiske hænder, fordi Sri Lanka viste sig ude af stand til at tilbagebetale de lån, de havde optaget. Alligevel så præsidenten og den nye premierminister gerne, at der igen blev oprettet et nært forhold til Kina, og at Sri Lanka bliver indlemmet i kinesernes store ’Nye Silkevej’ også kaldet, ’One Belt, One Road’.

Problemet er, at Sri Lankas gæld allerede er tårnhøj for en forholdsvis svag økonomi – omkring 63 procent af BNP.

Den politiske krise og dets følger er da også hurtigt blevet en dyr fornøjelse for Sri Lanka, da det har fået de internationale ratingbureauer til at nedgradere Sri Lankas kreditværdighed – og dermed bliver det nu endnu dyrere for Sri Lanka at låne penge i udlandet til at finansiere sin vækst.

Det er som bekendt dyrt at være fattig, men Sri Lanka har allerede et program med IMF, der har givet dem et lån på 1,5 mia. dollars. Til gengæld skal Sri Lanka gennemføre en række reformer af de offentlige finanser og statsejede virksomheder.

Profiterer på handelskrig

Østaten har to store eksportvarer; the og tekstiler, og Sri Lanka er et af de små lande, der nyder godt af, at de store slås. For handelskrigen mellem USA og Kina har betydet, at en række virksomheder har flyttet især deres tekstilproduktion fra Kina til Sri Lanka for at undgå de amerikanske toldsatser på kinesiske varer.

Men Sri Lanka har vist sig at have svært ved at følge med efterspørgslen og har igen og igen måtte sige nej til ordrer, både på grund af mangel på kapacitet i tekstilindustrien og den rigtige arbejdskraft.

Den danske eksport til Sri Lanka var i 2017 på blot 261 mio. kroner og bestod hovedsageligt at maskiner, medicinaludstyr og mejeriprodukter. Som eksportør skal man dog holde sig for øje, at korruptionen er høj. Man bør også være opmærksom på til tider uklar lovgivning som resultat af den politisk ustabilitet. Desuden findes stadig uløste sager og mangel på forsoning med det tamilske samfund, som potentielt udgør visse risici. Omvendt kan eksportører nyde godt af voksende sektorer inden for turisme, produktion, IT og telekommunikation.