Saudi-Arabien: en absurd økonomi

Kritikken af mordet på den saudiarabiske journalist får næppe større indflydelse på Saudi-Arabiens økonomi.

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten den 8. november 2018.

Det er et af de lande på kloden, der får mindst regn. De har ingen naturlige floder og ingen søer, og de har allerede opbrugt 80 pct. af deres grundvand. Alligevel eksporterer Saudi-Arabien vandkonsumerende afgrøder som hvede, blomster og frugt og har gjort sig til Mellemøstens største producent af mejerivarer.

Nok udgør landbruget kun 2 pct. af Saudi-Arabiens BNP, men absurditeten i ressourceforbruget er kendetegnende for den saudiarabiske økonomi, der fortsat er dybt afhængig af olien. Den udgør cirka halvdelen af BNP, men olievelstanden er også en forbandelse, der har betydet, at landet har haft begrænset fokus på at diversificere økonomien og øge produktiviteten.

Statsbankerot

Da olieprisen i 2015 havde været nede og dykke omkring de 40 dollars per tønde, spåede Verdensbanken efterfølgende, at Saudi-Arabien risikerede at gå statsbankerot inden 2021, hvis ikke de omlagde deres økonomi og gjorde sig mindre afhængige af olien.

Det bidrager pænt til statskassen – og til kongefamilien – hvis økonomi ser ud til at være i symbiotisk forhold til statskassen

Det var derfor med god grund, at den saudiarabiske kronprins, Mohammed Bin Salman, allerede sidste år indkaldte hele verden til den investeringskonference, der hurtigt fik tilnavnet "Ørkenens Davos". En begivenhed skabt for at tiltrække investorer og forretningsfolk, der kan bidrage til omlægningen af Saudi-Arabiens økonomi frem mod 2030.

I år var der dog ingen grund til at bære ekstra stole ind for at få plads til alle. For selv om Saudi-Arabien i årevis har deltaget i en krig i Yemen, der har efterladt landet i en tilstand, der af FN er blevet kaldt "Århundredets værste humanitære katastrofe", var det mordet på én enkelt kritisk journalist i Tyrkiet, der fik Vestens statsledere og forretningsfolk til at blive væk fra investeringskonferencen i år.

Finansiel hub

Kronprinsens hedeste ønske er at gøre Saudi-Arabien til Mellemøstens nye finansielle hub, og derfor vil han så gerne se alverdens ledende finansfolk slå sig ned i Riyadh. Problemet er blot, at saudierne er 20 år for sent ude. Den position har Dubai og Abu Dhabi for længst tilkæmpet sig.

Dubai har også været eminente til at tjene penge på turisme og ejendomsudvikling til udlændinge. Også den kunst vil den saudiarabiske kronprins derfor gøre emiraterne efter. Her har han måske lidt mere at have det i. For Saudi-Arabien har verdens mest attraktive turistattraktion – i hvert fald blandt verdens 1,7 mia. muslimer. De hellige byer Mekka og Medina tiltrækker 1,8 mio. pilgrimme i højsæsonen og yderligere 19 mio. pilgrimsturister på andre tider af året. Det gør pilgrimsrejser til den næststørste indkomstkilde i Saudi-Arabiens økonomi.

Men kongefamilien har endnu et trumfkort i ærmet: De mange oliemilliarder er i årenes løb blevet investeret i ejendomme og ejerskab af virksomheder over hele verden. Det bidrager pænt til statskassen – og til kongefamilien – hvis økonomi ser ud til at være i symbiotisk forhold til statskassen.

Kongedømmet har dog også et tårnhøjt forbrug, og Saudi-Arabiens deltagelse i stedfortræderkrige i regionen kan mærkes på de statslige finanser. Det hele handler om, hvorvidt det sunnimuslimske Saudi-Arabien eller det shiamuslimske Iran skal være den muslimske verdens supermagt.

I lighed med Norge har Saudi-Arabien også en oliefond, der godt nok kun er halvt så stor som den norske beregnet som andel af landenes BNP. Så selv om der er langt endnu til en reformering af økonomien, er statsbankerotten ikke så nært forestående, som det blev spået af Verdensbanken.

Danmarks eksport til Saudi-Arabien er på omkring 7,2 mia. kroner om året, mens importen kun er på 1,1 mia. Den fordeling vil kritikken af mordet på den saudiarabiske journalist næppe have stor indflydelse på.