Rusland – folkefest og reformtørstig økonomi

Rusland er i disse dage én stor folkefest, men økonomien har behov for mere end et VM i fodbold, selvom væksten er tilbage efter to års recession.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten den 28. juni 2018.
 
Hele verdens øjne hvilede på Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han foran et fyldt stadion satte VM i fodbold i gang med sin åbningstale. En stor PR-sejr for Putin, og for at gøre det hele endnu bedre har Rusland spillet sig videre til ottendedelsfinalen.
 
Men bag den aktuelle VM-succes og de mange tørstige fodboldfans ligger der en økonomi, der tørster efter reformer. Væksten er tilbage efter to års recession i 2015-2016, men økonomien kører i slæbesporet, og Rusland blev i april ramt af nye sanktioner fra USA.

Ruslands rigeste ramt af sanktioner

Den 6. april indførte USA yderligere sanktioner rettet mod syv russiske oligarker, der formodes at være tæt på Putin-regimet, og 12 af deres virksomheder. Målet er at underminere opbakningen til Putin og ændre landets udenrigspolitiske kurs ift. Ukraine og Syrien. Det afgørende ved de nye sanktioner er, at de er ekstraterritoriale. Det betyder, at USA vil retsforfølge både amerikanske og ikke-amerikanske personer, der bryder sanktionerne, hvis bare de opholder sig i USA.

Dermed har USA vist både villighed og evne til at ramme Rusland, hvor det gør ondt. Sanktionerne rammer desværre bredt ved at skabe usikkerhed omkring hele Ruslandsmarkedet. Man ved nemlig ikke præcist, hvad rækkevidden af sanktionerne er, eller hvad det næste mon bliver. Det bidrager yderligere med usikkerhed, at USA går markant videre end EU på sanktionerne. EU’s og USA’s sanktioner mod Rusland går nu i to retninger.

Ud over internationale sanktioner er Ruslands økonomi påvirket af det drastiske fald i oliepriserne i 2014-2015. Rusland har nogle af verdens største naturgasreserver og er blandt verdens førende olieproducenter, men har ikke formået at diversificere økonomien. Olie og naturgas udgør 59 pct. af eksporten og 25 pct. af BNP, og det er ikke ideelt, for det gør økonomien sårbar over for globale udsving i råvarepriserne.

Eksportkreditter, der kan afdække både politiske og kommercielle betalingsrisici for danske eksportører på russiske købere
Prisen på en tønde olie er dog steget igen, og det bør bringe væksten i Rusland op på 1,7 pct. i år. Men det er ikke meget for et emerging market, der har potentiale for meget højere vækstrater. Produktiviteten og dermed væksten bremses af en kombination af sanktioner og manglende strukturelle reformer. Der er behov for dybe strukturelle reformer, bl.a. med privatiseringer, bedring af investeringsklimaet, afbureaukratisering og bekæmpelse af korruption, for at få væksten op i omdrejninger.
 
Men Putins regering er ikke kendt for at være reformvenlig. Og med den nye regering, der ligner den gamle, vil Kreml sandsynligvis fortsat prioritere fastholdelse af magten og politisk styring med økonomien over reformer.

Stort marked med brug for investeringer

På trods af den tunge økonomi er Rusland et land med muligheder og investeringsbehov. Det er et stort marked med ca. 147 mio. forbrugere, og det ligger et stenkast fra Danmark. Eksportkreditter, der kan afdække både politiske og kommercielle betalingsrisici for danske eksportører på russiske købere, er fortsat mulige til Rusland, fordi eksportkredit er tilladt under EU’s sanktioner.
 
Der er også fortsat flere sektorer med gode danske eksportmuligheder – fx i landbruget. Da EU indførte sanktioner, vedtog Rusland modsanktioner, så det russiske landbrug fik markedet for sig selv. I Danmark har vi maskineri og ekspertise, de ikke har i Rusland. Der er også stort behov for modernisering af infrastrukturen og minesektoren, mens vandforsyning og vedvarende energi også er sektorer, hvor russerne begynder at investere.
 
Man skal dog holde sig for øje, at det kommercielle klima er komplekst. Og så lurer usikkerheden om, hvorvidt der kommer flere sanktioner. En anden joker er, hvad skal der ske, når Putins tid som præsident udløber i 2024.