Pakistan – crickethelt får travlt med økonomisk oprydning

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 23. august 2018.

Den tidligere cricketstjerne Imran Khan er netop blevet taget i ed som premierminister i Pakistan efter en overraskende valgsejr i slutningen af juli. En af hans første store opgaver bliver at bringe økonomien tilbage i balance.

I 1992 løftede han cricketsportens mest prestigefulde trofæ, da han som kaptajn for Pakistans landshold førte det cricketglade land til VM-finalesejr over England. I dag er Imran Khan ny premierminister i Pakistan, efter at hans parti, Pakistan Movement for Justice (PTI), overraskende vandt valget den 25. juli. Imran Khan formåede især at vinde de unge vælgeres gunst med sin drøm om at skabe et ”nyt Pakistan”. Et forandret land uden den korruption, ustabilitet og dårlige økonomi, som mange af de unge vælgere er vokset op med.

Valget er dog tilsølet i beskyldninger om svindel og det magtfulde militærs opbakning til PTI. Militæret har rejst sigtelser om terror og korruption mod flere ansatte i det tidligere regeringsparti Pakistan Muslim League, og den tidligere premierminister Nawaz Sharif blev idømt 10 års fængsel et par uger før valget.

Selvom Khan afviser beskyldningerne om militærets indblanding, vil det sandsynligvis skabe uro og fylde dagsordenen i Pakistan de kommende måneder. Når bølgerne har lagt sig, står Khan og PTI med et mere presserende problem end at skabe et nyt Pakistan: alarmerende tal på de økonomiske balancer.

Konkurrenceevnen presser økonomien

På trods af en økonomisk vækst omkring de fem pct. gennem flere år er Pakistans økonomi kommet i uføre med underskud på både interne og eksterne balancer. Underskuddet på betalingsbalancen er kraftigt stigende, hvilket især skyldes landets ringe konkurrenceevne. Eksporten består primært af tekstiler, som den lavtuddannede arbejdsstyrke kan producere til lave priser – dog ikke lave nok til at kunne konkurrere med priserne i Bangladesh.

På trods af finansieringsproblemerne forventes Pakistans vækst at ligge på 5,4 pct. frem til 2022

Derudover har Pakistan ikke de store naturressourcer at trække på og er derfor dybt afhængige af import af olie. Det gør ondt, for de globale oliepriser har i 2018 ligget på det højeste niveau i årevis. Det koster også, at Pakistan importerer i stor stil til den pakistansk-kinesiske økonomiske korridor (CPEC) – en række prestigefulde infrastrukturprojekter, som er en del af Kinas planer om at udvikle den gamle silkevej til markeder i Mellemøsten og Europa. 

IMF eller Kina?

Pakistan er nødt til at få økonomisk hjælp udefra, og her står Imran Khans regering med lidt af en hovedpine. Skal de søge om den hidtil største redningspakke fra Den Internationale Valutafond (IMF) – Pakistan har allerede fået 14 siden 1980 – eller skal hjælpen komme fra Kina? Ulempen ved en IMF-pakke er, at fonden vil stille krav, der ikke rimer på valgløfter om jobskabelse, velfærd og byggeri. Den slags kræver store offentlige udgifter og økonomisk vækst. IMF vil gennemtvinge besparelser på de offentlige udgifter og sandsynligvis bremse væksten og importen til CPEC. Dertil kommer Pakistans anstrengte forhold til USA. USA modsætter sig IMF-hjælp til Pakistan, fordi de ikke ønsker, at IMF dækker Kinas risikovillige lån til landet.

Derfor er det måske mere sandsynligt, at Kina skal være redningen. Kina spiller allerede en stor rolle i økonomien gennem store risikovillige lån, bl.a. til finansiering af CPEC, som Kina ikke har interesse i at bremse Pakistans import til. Kina skal dog nok tage sig betalt på længere sigt, fx ved at kræve ejerskab i offentlige virksomheder.

På trods af finansieringsproblemerne forventes Pakistans vækst at ligge på 5,4 pct. frem til 2022, og infrastrukturprojekterne giver faktisk muligheder for danske virksomheder. De skal dog holde sig for øje, at militante grupper fortsat udgør en risiko for den politiske stabilitet og sociale sammenhængskraft, og at det kommercielle klima er et af de vanskeligste i Asien. Derfor bør de sørge for at afdække risikoen, hvis de øjner eksportmuligheder i Pakistan.