Nigeria – forandringer eller fiasko?

Præsidentvalget i Nigeria til februar står mellem to erfarne herrer, som begge står med samme udfordring: At engagere et vælgerkorps, der er trætte af løfter om guld og grønne skove, som aldrig helt bliver til noget.
 
Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 20. december 2018.
 
Når Afrikas folkerigeste land går til valg til februar, er der lagt i kakkelovnen til tæt løb mellem to velkendte og erfarne herrer i 70’erne. Den siddende præsident, Muhammadu Buhari fra centrum-venstre-partiet All Progressives Congress, tabte præsidentvalgene i 2003, 2007 og 2011, før han i 2015 detroniserede en siddende præsident for første gang i Nigerias demokratiske historie.

Hans modstander, Atiku Abubakar fra det mangeårige regeringsparti People’s Democratic Party, sad som vicepræsident fra 1999 til 2007. 72-årige Abubakar burde med imponerende fire koner og 28 børn være sikker på de første 32 stemmer til sin politik, som bygger på det 185 sider lange manifest ”Let’s get Nigeria working again” – også kaldet ”Atiku-planen”. Planen er at katapultere Afrikas største økonomi tilbage i vækst og sikre bedre levevilkår for alle. Gennem bl.a. investeringer i infrastruktur, reformer i oliesektoren, støtte til små og mellemstore virksomheder og et forbedret kommercielt klima skal planen skabe op mod tre mio. jobs om året og reducere den enorme fattigdom i landet.


Løfterne klinger godt i ørerne på en befolkning, der er skuffede over Muhammadu Buharis manglende resultater. Buhari kom til magten med løfter om vækstrater på 10-12 pct. og øget velstand til befolkningen. Ganske gode hensigter, men uheldigvis for ham nåede han knap nok at møblere præsidentkontoret, før oliepriserne faldt. Folket troede, de valgte en reformator, men det har været svært at skabe politiske sensationer uden penge på lommen.
En lammende mangelfuld infrastruktur, ustabil el-forsyning og generelt fravær på strukturelle reformer

En olieafhængig stat

Nigeria er i besiddelse af betydelige olie- og gasressourcer, og selvom den generelle økonomi er hæderligt diversificeret med bl.a. en stor landbrugssektor og industri, handel og telekom, er staten sårbart afhængig af olien. 70 pct. af eksporten består af olie, og derfor gjorde det ondt, da de astronomiske oliepriser i 2014 tog et kraftigt dyk. Det kostede nogle tunge år for økonomien med recession i 2016. Økonomien er dog i takt med stigende oliepriser i bedring igen, og væksten ventes at ramme ca. to pct. i år. Det er dog et godt stykke fra de 10-12 pct., Buhari havde lovet befolkningen.

Uanset hvem der vinder valget, vil vedkommende dog med stor sandsynlighed komme til at tumle rundt med de samme problemer med at opfylde løfterne. En lammende mangelfuld infrastruktur, ustabil el-forsyning og generelt fravær på strukturelle reformer er en tung bremseklods for selv de bedste vækstambitioner.

Rigt land med muligheder

På den positive side er Nigeria atypisk i forhold til sine vestafrikanske nabolande, da landet ikke har en tung gældsklods om benet. Det giver den kommende regering et godt udgangspunkt for at skabe økonomisk bedre tider. Og så er Nigeria et fantastisk frodigt land med gode muligheder for landbrug. Hovedparten af de indtægter, der kommer fra især olie, når dog aldrig ud til befolkningen, men tilfalder en ofte grisk og korrupt overklasse. Derfor kan det rige mindretal leve i sus og dus, mens størstedelen af de knap 200 mio. indbyggere lever i ekstrem fattigdom.

Hvis den kommende regering formår at få gang i økonomien, forbedre det udfordrende kommercielle klima samt mindske korruption og ekstremismen i den nordlige del af landet, har Nigeria potentiale til at blive en investordarling. Og med en enorm befolkning og et land, der skriger på infrastruktur og effektivisering, kan der komme masser af muligheder for at afsætte danske varer.