Bahrain – too small to fail

Bahrains økonomi er under pres efter år med meget lave oliepriser. De rige nabostater har spændt sikkerhedsnettet ud, men der følger betingelser med.  

Denne analyse er bragt i Jyllands-Posten 27. september 2018.

Olie har forgyldt befolkningen i Bahrain, men det bekostelige velfærdssystem er på vej til at slå landet ud af kurs. Statsbudgettet kræver en pris på 120 dollar per tønde olie for at balancere, og det gør Bahrain til en af de helt store tabere i de seneste års olieprisfald.

Flere af de andre golfstater har velpolstrede oliefonde at ride stormen af på, men Bahrain har ikke sparet op, og derfor skal de høje udgifter nu skæres til. Dermed stiger risikoen for social uro, men politisk ventes der ikke store omvæltninger med den magtfulde familie al-Khalifah i spidsen for kongedømmet.

For danske eksportører er der muligheder i energisektoren og byggeri/anlæg, men hold godt øje med valutaen. Olie har i årtier forgyldt den lille golfstat, Bahrain. Flere år med lave oliepriser har dog været hårde for oliestaten, hvis nationaløkonomi kræver en oliepris på over 100 dollars per tønde for at hænge sammen. Det gav store udfordringer, da olien for få år siden faldt til under 30 dollar, og det giver fortsat udfordringer i dag, hvor olieprisen ligger på knap 80 dollar per tønde.

Valutareserverne rækker nu kun til lidt over en måneds import. Det er særligt kritisk, fordi landet har en fastkurspolitik i forhold til dollaren, og det kræver, at der bliver brugt anseelige dollarbeløb på støtteopkøb af egen valuta. Men nu har økonomien i landet nået et nyt lavpunkt. Det betyder, at der er risiko for betalingsproblemer, og at den risiko er så stor, at udenlandske ratingbureauer har nedgraderet Bahrains kreditværdighed flere gange.

Vigtige allierede

Udfordringerne er blevet så store, at Bahrain har gjort sig afhængig af støtte fra sine betydeligt mere velhavende naboer Saudi-Arabien, Kuwait og Emiraterne. Det er dog ikke ren næstekærlighed, der har fået de arabiske golfstater til lommerne for at hjælpe naboen, der har et beskedent areal, en meget lille økonomi og bare 1,4 mio. indbyggere.

Betingelsen for hjælp er, at Bahrain opretholder en tæt alliance med naboerne, herunder at de støtter Saudi-Arabiens krigsførelse i Yemen og bakker op om boykotten mod Qatar.

Årsagen til Bahrains store strategiske betydning skal findes i, at kongen er sunnimuslim, mens flertallet af befolkningen er shiamuslimer. Det gør Bahrain til en vigtig brik i Saudi-Arabiens og Irans spil om at blive den dominerende stormagt i Mellemøsten. For det sunnimuslimske Saudi-Arabien kunne ikke forestille sig noget værre end en revolution, der vil give shiamuslimerne mere indflydelse i nabolaget, og alskens krav om demokrati kunne gå hen og eksplodere som en oliebrand i saudiernes egen baghave.

I princippet har Bahrain en af de mere diversificerede økonomier blandt de arabiske olielande

Uro

Da det arabiske forår i 2011 spredte sig ud over Nordafrika og til Syrien, var Bahrain et af de få rige golflande, der oplevede uroligheder. Saudierne var dog lynhurtige til at sende sine sikkerhedsstyrker til at hjælpe med at slå oprøret og demokratikravet ned. Saudierne vil uden tvivl stå klar igen, hvis de sparetiltag, der skal til for at få Bahrains økonomi på fode igen, giver sociale uroligheder.

Til gengæld for det manglende demokrati gør kongen en hel del for at holde sin befolkning tilfredse. Der opkræves kun få skatter, der er en høj offentlig service, og der er subsidier på en række varer og ydelser. Problemet er, at Bahrain ikke har udvist vilje og evne til at sætte tæring efter næring og gennemføre de reformer, der skal til for at reducere de offentlige udgifter og diversificere økonomien. På bare fire år er den offentlige gæld derfor steget fra 40 % til 80 % af BNP.

I princippet har Bahrain en af de mere diversificerede økonomier blandt de arabiske olielande. De har ikke mindst satset på at blive regionens finansielle hub, men den position er der også andre lande, der gerne vil tiltage sig. 

Bankerne i Bahrain er dog fortsat solide og langt bedre ratet end staten – hvilket vidner om en fortsat velfungerende banksektor.

Den danske eksport til Bahrain består primært af medicinalprodukter, fødevarer og maskiner. Som eksportør skal man nu være opmærksom på, at de meget lave valutareserver i værste fald kan betyde, at der kommer restriktioner på at betale for udenlandske varer i dollar, og at offentlige købere kan komme i en situation, hvor de ikke kan betale for varerne.