Kina er først ude af coronakrisen – men langsigtede udfordringer venter

Kina står med armene i vejret på krisens målstreg, og en ny investeringsaftale skaber muligheder for dansk eksport. Men det kinesiske vækstlokomotiv arbejder samtidig målrettet på at blive selvforsynende inden for strategiske industrier.

Af: Peter Toft, chefanalytiker, EKF, 25-02-2021

Når Kinas parlamentariske forsamling, Den Nationale Folkekongres, den 5. marts åbner sin årlige samling for at gummistemple regeringens fremlagte lovforslag, kan de kinesiske politikere se tilbage på et års hård kamp mod Corona. Men samtidig kan man også notere sig, at Kina er godt på vej til at have rystet krisen af sig.

Da de kinesiske myndigheder efter længere tids tøven endelig slog ned på virusudbruddet i starten af 2020, var det med den store knytnæve og en næsten total nedlukning på tre måneder. Med omfattende smittesporing og næsten hermetisk lukkede grænser er det lykkedes Kina at genåbne landet og holde åbent modsat de fleste andre lande.

Eksporten, et vigtigt pejlemærke for økonomiens tilstand i Kina, har været i fremgang siden forsommeren og tegner til stærk vækst i 2021-22. Økonomien ser samlet ud til at gøre et markant comeback i 2021 med en årlig vækst på knapt ni pct. mod en svag 2020-vækst på ca. to pct.

Fordele


Politisk stabilitet
Verdens største hjemmemarked
Høj vækst og voksende indkomster
Fokus på at mindske makroøkonomiske ubalancer og implicitte statsgarantier
Grøn omstilling i alle sektorer

Ulemper


Uigennemsigtigt forretningsklima
Voksende handels- og sikkerheds-politiske spændinger i regionen
Visse begrænsninger på ind- og udførsel af valuta
Protektionisme og selvforsyning
Svag banksektor

Men selvom væksten på to pct. i 2020 var væsentligt under normalen på ca. seks pct., var den stadig positiv modsat de fleste andre markeders. Og trods vækstdykket formåede Kina at undgå recession med faldende nationalindkomst – og det endda med en relativt beskeden finanspolitisk stimulering af økonomien.

Kina ser således ud til at komme ud på den anden side af krisen med et boom og mindre skader på de offentlige finanser end stort set alle andre lande.

Langsigtede udfordringer stadig uløste

Festen i Beijing dæmpes dog af en række både gammelkendte og nye problemer. De gamle problemer handler om ubalancer i Kinas økonomi, som er skabt af en årrække med eksplosiv kreditgivning siden finanskrisen. Den løse kreditgivning har skabt et bjerg af gæld, især blandt Kinas virksomheder, og den samlede gæld i samfundet er tæt på 240 pct. af BNP og ventes at vokse til 260 pct. i 2025.

Investeringsaftalen er potentielt positiv for danske eksportvirksomheder, for de vil fremover kunne nyde godt af en mere lige adgang til det kinesiske marked

Det er meget for et højvækstmarked. Spørgsmålet er, hvor meget af denne gæld der reelt kan tilbagebetales, og hvordan Kina får nedbragt gældsætningen uden at udløse en gældskrise.

Fakta om Kina

  • Præsident: Xi Jinping
  • Indbyggertal: 1,4 mia.
  • BNP pr. indbygger: USD 11.700
  • Indkomstgruppe: Øvre mellemindkomst

De nye problemer omfatter især det forringede forhold til USA. Med valget af Biden bliver USA-Kina-forholdet muligvis mere konstruktivt end under Trump, men også Biden har signaleret, at hans administration anser Kina for en geopolitisk konkurrent.

Trump gennemførte en byge af amerikanske sanktioner og handelsforhindringer mod Kina, og der er næppe udsigt til, at forholdet bevæger sig markant over frysepunktet i de kommende år. Det vil stille krav til Kina om nytænkning i den økonomiske politik og udenrigspolitikken.

Ny investeringsaftale er blandede bolsjer

Et tegn på nytænkning i Beijing er den nylige investeringsaftale mellem EU og Kina, der efter mange års forhandlinger blev indgået kort før nytår. Aftalen er et forsøg på at sikre lige adgang for europæiske og kinesiske virksomheder på hinandens markeder og på at skabe transparens omkring statssubsidier.

Investeringsaftalen er potentielt positiv for danske eksportvirksomheder, for de vil fremover kunne nyde godt af en mere lige adgang til det kinesiske marked. Aftalen lægger især vægt på at fremme gensidige investeringer i den grønne sektor – et område, hvor danske virksomheder står stærkt.

Men som fremhævet af bl.a. Dansk Industri er aftalen ikke så ambitiøs, som man kunne have ønsket sig. Og Kina arbejder desuden målrettet på at blive førende og selvforsynende inden for en række strategiske industrier, herunder de grønne løsninger. Tiden vil derfor vise, om aftalen baner vejen for øget og mere fair samhandel mellem Danmark, EU og Kina.

Læs også