Ingen gentagelse af gældskrisens stadionkoncerter

Trods stor gældsoptagelse og en forventet nedgraduering af en række ulande ligger en egentlig gældskrise mindst et par år ude i fremtiden.

Af: Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektorrisiko, EKF, 26-02-2021

”We are the world”, sang Lionel Richie, Michael Jackson og en myriade af USA’s største popstjerner tilbage i 80’erne og indsamlede derved en anselig bunke penge til fattige lande i Afrika. Senere fulgte store stadionkoncerter som Band Aid, Live Aid og Live 8, hvor verdens største kunstnere sang for at udrydde fattigdom og for at få verdens topledere til at slette ulandenes gæld.

Vi har indtil vildere ikke nogen forsanger på plakaten, og det nye tiltag Common Framework for Debt Treatments beyond the DSSI (Common Framework) gør sig heller ikke godt på et stadion. Men det kan alligevel være vor tids ”We are the world”. Det får vi måske et fingerpeg om, når G20-landenes finansministre mødes fredag og drøfter tiltag, der kan trække verden ud af corona-dyndet.

Mange lande har stor gæld

Mange stater og virksomheder stod allerede i gæld til halsen før coronakrisen. En situation, som krisen selvsagt ikke har forbedret. Stater har skullet mindske de økonomiske effekter af hårde nedlukninger, og virksomheder har skullet betale faste udgifter, samtidig med at ordrebøgerne er skrumpet.

Den gæld skal enten afbetales eller rulles over, men med en verdensøkonomi i slæbesporet blev det for meget for en del lande. Det er her, den store gældsomlægningsøvelse Common Framework – et initiativ fra G20-landene og Parisklubben – bliver relevant.

Allerede i 2020 gav Parisklubben – RKI for stater – henstand på mere end 50 af de fattigste landes offentlige gæld i programmet Debt Service Suspension Initiative (DSSI). Detaljerne i DSSI er vigtige: Henstand betyder, at gælden blot blev kørt i pit – ikke at den blev skrottet. Og offentlig gæld betyder, at gælden til de kommercielle kreditorer i banker og fonde ikke blev berørt, men kørte videre mod forfaldsdato. Disse forhold gjorde, at ratingbureauerne ikke så anledning til at ændre de berørte landes rating.

Når vækstmarkedernes valutaer står stærkt i forhold til dollaren, betyder det købekraft og import af udenlandske varer

I efterfølgeren til DSSI, Common Framework, er der til gengæld mere på spil. Dels er reel eftergivelse af gæld ikke udelukket, og dels forpligtes skyldnerlandene til at søge om gældsomlægning eller -eftergivelse hos de private kreditorer, fx banker, på samme niveau, som de får hos de statslige kreditorer. Det har fået ratingbureauerne til at varsle nedgraderinger af de lande, som søger deltagelse i Common Framework.

Paradoksalt nok leder de forskellige skridt i den øvelse, der har til hensigt at gøre de fattigste landes gæld mere bæredygtig, til en gradvis forværring af landes ratings. Men når først øvelsen er overstået, kan landene vurderes på basis af deres omlagte og nu mere holdbare gæld, så det forventeligt ender med en bedre rating, end man startede med.

Ingen krise i sigte

De internationale finansieringsforhold tilsiger da også, at en egentlig gældskrise ligger lidt ude i fremtiden. Internationale investorer er nemlig på jagt efter steder at placere deres midler, og med et lavt renteniveau i USA flyder der masser af penge til vækstmarkeder og ulande.

Det giver også muligheder for danske virksomheder i disse markeder. Når vækstmarkedernes valutaer står stærkt i forhold til dollaren, betyder det købekraft og import af udenlandske varer. Derfor giver det god mening at holde øje med vækstmarkederne, når de danske eksportvirksomheder kommer op i omdrejninger igen efter nedlukningen.

Om nogle år – hvis USA får så meget økonomisk fart på, at dollaren og den amerikanske rente stiger igen – vil tingene vende. Vækstmarkedernes valutaer vil falde i værdi, og deres dollargæld vil se større ud. Investorernes penge vil til den tid igen flyde mod USA, og så stiger risikoen for en gældskrise på vækstmarkederne. Måske ses vi på stadion.

Læs også