”Ich bin ein Taiwaner”

Taiwans økonomi er buldret igennem coronakrisen, og landet fortsætter sin ambitiøse grønne omstilling med offshore-vindenergi og dansk teknologi. Den økonomiske succes overskygges dog af voksende spændinger i forholdet til Kina, der skaber usikkerhed om landets fremtid.

17-12-2021

Af: Peter Toft, deputy director, EKF Danmarks Eksportkredit. Denne artikel er også bragt i Jyllands-Posten Erhverv og på finans.dk.

Da præsident Kennedy i 1963 holdt sin tale til det delte koldkrigs-Berlin og med ordene, ”Ich bin ein Berliner” lidt kikset kom til at sige, at han var en doughnut, var det hans mening at udtrykke solidaritet med Vestberlinerne. De frygtede, at USA ville glemme dem og overlade dem til sovjetisk magtovertagelse. Samme tanke er begyndt at nage i Taiwans hovedstad Taipei. Og den skygger til dels for det økonomiske mirakel, Taiwan har præsteret under corona-pandemien, hvor økonomien er buldret afsted trods recession i verdensøkonomien.

Stærk økonomi i grøn omstilling

Trods coronakrisen voksede Taiwans økonomi med hele 3,1% i 2020, og i 2021 ventes væksten at ende på 5,7%. Det er en enestående bedrift for et højt industrialiseret land, hvor de allerfleste andre har haft tilbagegang. Det har i høj grad været muligt, fordi Taiwans regering resolut isolerede øen fra omverdenen i pandemiens start. Dermed undgik Taiwan en omfattende intern nedlukning.

Desuden har Taiwan ved et lykketræf opbygget en styrkeposition centralt i de globale værdikæder for avanceret elektronik. Og efterspørgslen efter elektronik er eksploderet globalt med nedlukninger og hjemmekontorer. Sidst men ikke mindst har man igennem mange år passet på pengene. Det har tilladt Taiwans regering at åbne for pengekassen under krisen for at holde økonomien oppe.

Det har blandt andet været til gavn for fremdriften i Taiwans grønne omstilling, hvor Taiwan har lagt sig i den grønne førertrøje, når det gælder offshore vindenergi i Asien. Det er også godt nyt for dansk eksport og arbejdspladser, da dansk vindmølleteknologi er stærkt repræsenteret i de nye vindparker ud for Taiwans kyster.

Kompetent regeringsførelse

De stærke økonomiske resultater i Taiwan er ikke kommet af sig selv, men skyldes i høj grad en kompetent politisk regeringsførelse under præsident Tsai Ing-Wens centrum-venstre-parti (DPP). Men også Taiwans store oppositionsparti, Kuomintang, er enige i den indenrigspolitiske kurs med en sund offentlig økonomi og gode vilkår for eksporten, og Kuomintang bakker nu også op om grøn omstilling.

Det geopolitiske dilemma

Der hvor vandene skiller er i spørgsmålet om forholdet til Kina. For Taiwan og Kina har befundet sig i en frossen borgerkrig siden 1949, hvor kommunistpartiet erobrede magten på fastlandet. Regeringen i Beijing er fast besluttet på at genforene hele landet, men Taiwan har hidtil strittet imod hjulpet af amerikansk militærstøtte. Men vil USA stå øen bi, hvis Kina forsøger sig med en invasion? Svaret på det spørgsmål svæver i luften, ikke mindst fordi den amerikanske regering bevidst forfølger en strategi, der holder mulighederne åbne. Men selvom en væbnet konflikt ikke kan udelukkes, er sandsynligheden for kinesisk invasion dog lille givet risikoen for uoverskuelige omkostninger på alle sider.

Man kunne håbe på en fortsættelse af status quo, hvor Kina og Taiwan har været enige om at være uenige og lade det blive ved det. Men status quo er næppe længere holdbart, fordi Kina styrkemæssigt er vokset markant i forhold til Taiwan og til USA i de seneste årtier.

Snarere tegner der sig et dilemma mellem på den ene side, om Taiwans ender som et nyt Vestberlin i Østasien eller, på den anden side, bliver efterladt på perronen af det amerikanske tog. I det sidste tilfælde har Taiwan få andre realistiske valgmuligheder end at afsøge en politisk løsning med Kina, og begge scenarier kan forringe Taiwans økonomi, investeringsklima og politiske institutioner. Tsai-Ing-Wens progressive demokratiske parti satser på den første løsning og søger aktivt stærkere sikkerhedsgarantier fra USA. Oppositionspartiet Kuomintang derimod er i højere grad orienteret mod en politisk løsning med Kina.

Danske eksportører kan således med rette se mod Taiwan for at gribe eksportmulighederne i den højtudviklede, åbne og hurtigt voksende økonomi, men de bør også holde øje med den uvisse langsigtede politiske udvikling i landet og tage forholdsregler mod de risici, det indebærer.